En grundstødning er ikke nødvendigvis det samme som, at sejlturen er overstået, men det kan tage lidt længere tid inden du når hjem.
Torsdag besluttede et enigt byråd at lade planerne om elfærger til Fejø, Femø og Askø grundstøde. Det projekt, som Lolland Kommune ellers har været arbejdet på i årevis, er nu lagt i mølposen.
Så sidder der en musling på en pæl, der ikke må forstyrres i en vis periode, og så løber tiden lidt.
Henning Alfred Rasmussen (Din Stemme)
Baggrunden er, at den nye regering vil kigge nærmere på en grøn omstilling af landets øfærger. Det står i regeringsgrundlaget, og det vil Lolland gerne vente på. Hos Danmarksdemokraterne var Benny Damgaard ikke afvisende over for elfærger i fremtiden.
- Vi vil gerne have elfærger, når vi har råd. Men det har vi ikke i øjeblikket, slog han fast på byrådsmødet.
Hos Lokallisten Lolland kaldte Jens Erik Kistrup beslutningen for rigtig.
- Jeg må også bare sige, at det er skuffende, at flertallet har været så stålfast på færgestrategien fra 2023. Der kunne have været sparet mange penge og ærgrelser for alle - ikke mindst brugerne af færgerne.
Med beslutningen satte byrådet både elfærger og el-infrastruktur i bero, men færgelejerne kan ikke vente. De skal sættes i stand, og Jens Erik Kistrup fik på byrådsmødet indføjet, at der med det samme skal sættes gang i arbejdet med færgelejet på Askø og nødfærgelejet.
Muslingen må ikke forstyrres
Det havde Henning Alfred Rasmussen (Din Stemme) ikke noget problem med. Han har nemlig erfaring med, at det pludselig tager langt tid, når diverse styrelser skal inkluderes.
- Så sidder der en musling på en pæl, der ikke må forstyrres i en vis periode, og så løber tiden lidt, forklarede han.
Lolland Kommune er ikke ene om for en stund at lade elfærgerne sejle i egen sø. Forleden besluttede Læsø at droppe en elfærge, som ellers var blevet aftalt med Molslinjen, men det lykkedes ikke for kommunen at finansiere projektet.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker