- Altså jeg kan jo nærmest ikke få armene ned - i år løber jeg med statuetten for kongedisciplinen "Flest Kommissioner i 2025". Det betyder jo ,at de huse jeg får ind, får jeg også solgt, lyder det fra Frank Lynge. Foto: Katrine Sabroe Christensen
- De unge kunne alligevel ikke følge med!
Ejendomsmægler Frank Lynge fra Nybolig Maribo & Rødby løber igen i år med toppris ved Nybolig Dag 2026.
Nyboligs årlige samling, Nybolig Dag 2026, blev forleden afholdt på Hotel Nyborg Strand, hvor mere end 800 medarbejdere fra kædens 220 butikker i hele landet var samlet. Her blev årets resultater fejret – og blandt de nominerede var lokal Nybolig-mægler - Frank Lynge fra Nybolig Maribo & Rødby, der var indstillet i hele to kategorier.
Nomineringerne gjaldt "Flest Salg" og "Flest Kommissioner i 2025", og dagen kulminerede med en sejr i kategorien "Flest Kommissioner". Med hele 188 formidlingsaftaler indgået på ét år – i gennemsnit med under 48 timer mellem hver ny aftale – blev prisen en anerkendelse af et ekstraordinært højt aktivitetsniveau og en stor tillid fra kunderne.
Prisen blev samtidig set som en fælles sejr, da resultaterne er skabt i tæt samarbejde med et stærkt team, hvor fællesskab og engagement er afgørende.
Snart 60 år
- Altså jeg kan jo nærmest ikke få armene ned - i år løber jeg med statuetten for kongedisciplinen "Flest Kommissioner i 2025". Det betyder jo at de huse jeg får ind, får jeg også solgt. Vi har den bedste salgsrate på Lolland, hvor over 90 procent af de huse, vi får ind, dem sælger vi. Jeg bliver 60 år om tre måneder, og jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt i tvivl om, jeg stadig kunne måle mig med de unge "sværvægtere" fra storbyerne, smiler Frank Lynge, der til juni også kan fejre 25 års jubilæum som ejendomsmægler.
Annonce
- Flere af dem kom hen til mig under den efterfølgende fest, og spurgte: "Hvordan fanden gør du det?". Og jeg rådede dem til at have gode vaner. Opfølgning, opfølgning, opfølgning, og så er det yderst vigtigt at have fokus på, hvor du er, vær til stede! For mange kunder er det deres dyrebareste, de giver slip på - og det kan være af mange årsager. Vi har to ører og en mund - så lyt! Det er ultra vigtigt at have den der situationsfornemmelse og "fingerspitzgefühl", tilføjer han.
Foråret er på vej
- Vi mangler sommerhuse! Så kort kan det siges. Specielt på Sydlolland, og så er der altid rift om etplanshuse i Maribo og Rødby. Så går man og overvejer at sælge, så slå til nu.
Frank Lynge ser frem til foråret, hvor han endelig kan afsløre navnet på sin nye partner i forretningen.
- Det bliver SÅ godt. Jeg glæder mig meget til at have en at sparre med igen - efter at min tidligere
partner René Hansen er stoppet. Han bistår dog os om onsdagen en rum tid endnu. Det bliver et skelsættende år!, slutter han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu