Borgmester i Lolland Kommune, Marie-Louise Brehm Nielsen, skriver i et Instragram-opslag, at byrådet onsdag modtager et sparekatalog, som administrationen har udarbejdet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det debatterer de i aften: Sparekniv på skoler, udsatteområdet og sportshaller
Lolland Byråd førstebehandler i aften kommunens sparekatalog. Forslagene omfatter blandt andet skolerne i Østofte og Søllested samt haller i Østofte og Rødbyhavn.
Første omgang af spareplanerne bliver i dag diskuteret i offentligheden.
Til aftenens byrådsmøde står førstebehandling af kommunens sparekatalog. Normalt er det en fredelig process, hvor borgmesteren får mulighed for at understrege vigtigheden af at stå sammen om budgettet.
- Normalt bliver der ikke holdt de store skåltaler, siger Henrik Jacobsen (C) inden dagens byrådsmøde.
Han fortæller, at førstebehandling af budgettet oftest stemmes igennem uden de store udskejelser. Og at det først er til andenbehandling af budgettet, at de store taler rulles ud.
- Sådan plejer det at være, det kan da være, det ændrer sig, det er jo et nyt byråd, siger Henrik Jacobsen (C).
Annonce
Hvordan dagens byrådsmøde udvikler sig, dækker Folketidende naturligvis.
Skoleflyt og pas på de svageste
Selvom førstebehandlingen førhen kunne anses som en proforma-behandling, så er der allerede kommet nogle spændende forslag frem.
Der har allerede været peget på lukningen af skolerne i Østofte og Søllested, ligesom lukning af idrætshallerne i Østiofte og Rødbyhavn, svømmehallen i Maribo og Svanevigcentret med beboerhus og idrætshal i Bandholm er at finde på administrationens spareforslag.
På ældreområdet er det foreslået kun at have plejecentre i Maribo, Rødby og Nakskov, og forvaltningen har været helt ude og finde besparelser de steder, hvor det kun drejer sig om få hundrede tusinde kroner om året. Det er blandt andet ved lukningen af Søfartsmuseet i Nakskov og Søllested Bio.
Tidligere har Konservative meldt ud, at partiet ikke ønsker at spare på de svageste. Henrik Jacobsen (C) ville dog ikke blive konkret om, hvad han mente med udsagnet. Men klogere bliver borgerne i Lolland Kommune efter byrådsmødet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker