Vejr & trafik

Arkivfoto: Claus Hansen

Færre tog mellem Nykøbing og København H

Her opdaterer vi løbende om vejr og trafik på Lolland-Falster, når forholdene kan påvirke din tur - også for dig, der pendler til hovedstadsområdet. Brug siden som et hurtigt tjek, før du kører hjemmefra.

Vejr og trafik – kort fortalt

  • Enkelte tog på Sjælland vil så småt køre

    Signe Nielsen

    Efter adskillige tog på Sjælland har holdt stille tirsdag eftermiddag og aften, oplyser Banedanmark til DR, at enkelte tog så småt vil begynde at køre mellem Roskilde og Kalundborg samt mellem Odense og København.

    Driften vil også være påvirket i morgen.

    På DSB's Trafikinformation fremgår det klokken 20.44, at man fortsat må tage togbussen, hvis man vil køre mellem København og Nykøbing F.

  • Fortsat ingen direkte tog mellem Nykøbing og København H

    Signe Nielsen

    Tirsdag klokken 17.40 fremgår det fortsat af DSB's trafikinformation, at der kører færre tog mellem Københavns Hovedbanegaard og Nykøbing F.

    De regionaltog, som plejer at køre uden stop mellem København Syd og Ringsted, kører fortsat ikke.

    Det skyldes fejl på køreledninger på Københavns Hovedbanegaard og øst for Ringsted.

    Derfor er der indsat togbusser mellem Ringsted og Køge Nord.

    DSB opfordrer til, at man holder sig opdateret på rejseplanen.dk.

    Det er endnu uklart, hvornår togene igen vil køre som normalt.

  • Ingen tog mellem Nykøbing og København H

    Stine Schou

    Klokken 12.32 forlyder det fra DSB, at mellem København H og Nykøbing F kører der færre tog. Regionaltogene til og fra Nykøbing F, der normalt kører uden stop mellem København Syd og Ringsted, kører ikke. DSB opfordrer til, at man holder sig orienteret på rejseplanen.dk.

    Slutteligt meddeler DSB, at man regner med at kunne køre normal drift onsdag.

    Togbusser resten af døgnet mellem Køge Nord og Ringsted

    DSB melder klokken 11.42, at passagerer må trækkes med togbusser mellem Køge Nord og Ringsted resten af døgnet. Der er pt ikke noget nyt om, hvornår der begynder at køre tog til og fra Nykøbing.

    Regionaltogene til og fra Nykøbing F, der normalt kører uden stop mellem København Syd og Ringsted, kører slet ikke i øjeblikket

    Der er indsat togbusser i stedet for tog mellem Ringsted og Køge Nord. Det skriver DSB på deres hjemmeside. Her fremgår det, at årsagen er en nedrevet køreledning nordøst for Ringsted.

    Der kører derfor togbusser mellem Ringsted og Køge Nord i minuttal 00 fra begge stationer.

    Første Togbus fra Ringsted mod Køge Nord kl. 10

    Første Togbus fra Køge Nord mod Ringsted kl. 10

    Her holder togbusserne

    Køge Nord Forpladsen ved fjerntogsperronen, Nordstjernen

    Ringsted Busterminalen ved stationsbygningen

  • Advarer trafikanter

    Michael Patrick Larsen

    Opdateret klokken 15.50: Dyret er nu fjernet, og advarslen er ophævet.

    Søndag eftermiddag kommer Vejdirektoratet med en advarsel til bilister, der færdes på den lollandske del af Sydmotorvejen.

    I det nordgående spor mellem afkørsel 49 Holeby og 48 Maribo ligger der et dødt dyr på vejen. Derfor er det venstre spor i øjeblikket blokeret på stedet.

  • Pas på: Tabt gods spærrer spor

    Stine Schou

    Opdateret: Sporet er igen farbart.

    Vejdirektoratets trafiktjeneste, trafikinfo.dk, melder om tabt godt på E47 Sydmotorvejen mod København, tilkørsel Nørre Alslev.

  • Uheld mellem Stubbekøbingvej og Grønsundsvej

    Signe Nielsen

    Torsdag formiddag er der sket et uheld mellem Stubbekøbingvej og Grønsundsvej ved omfartsvejen mod Gedser.

    Sporet er spærret, og uheldsstedet er ikke sikret.

    Opdatering: Sporet er ikke længere spærret. Læs om uheldet her.

  • Spor spærret på trafikeret vej

    Signe Nielsen

    Opdatering klokken 09.23: Sporet er ikke længere spærret.

    Lige nu er højre spor spærret på Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Reersø.

    Det skyldes et havareret køretøj.

  • Lang kø for pendlere

    Signe Nielsen

    Lige nu er der en massiv kø cirka seks kilometer på Sydmotorvejen mellem Lellinge og Info-Teria Piberhus i nordgående retning mod Herfølge.

    Køen skyldes, at der tidligere i morges blev udført forsinket asfaltarbejde på strækningen.

    Vejarbejdet er færdigt, men der er fortsat massiv kø.

    Opdatering: Køen er så småt begyndt at løsne, men der er fortsat mere trafik end normalt på grund af vejarbejdet.

  • Uheld på Sydmotorvejen

    Signe Nielsen

    Opdateret klokken 14.23: Der er blevet ryddet hurtigt op efter uheldet og alle veje er farbare på stedet, fremgår det af Vejdirektoratets Trafikkort.

    Der er netop sket et uheld på Gaabensevej mellem det nordlige Nykøbing og Eskilstrup.

    Sporet er blokeret og uheldsstedet er ikke sikret.

  • Ingen påhængskøretøjer under 2,5 tons på Storebælt

    Signe Nielsen

    Lige nu er det forbudt at køre med påhængskøretøjer på under 2,5 tons på Storebæltsbroen.

    Det skyldes den kraftige blæst.

    Forbuddet forventes at være ophævet klokken 18.

    Opdatering klokken 19.12: Forbuddet forventes nu ophævet klokken 20.

  • Kraftig blæst ved Farøbroerne

    Signe Nielsen

    Lige nu er der kraftig blæst ved Farøbroerne.

    Ifølge Vejdirektoratet vil vinden aftage igen natten til tirsdag.

  • Kraftig blæst

    Signe Nielsen

    Lige nu advares der om kraftig blæst på Storebæltsbroen. Derfor er påhængskøretøjer med vægt under 2,5 tons forbudt igen i dag.

    Opdatering: Forbuddet er nu ophævet.

  • Død grævling blokerer spor

    Signe Nielsen

    Lige nu blokerer en død grævling venstre spor på Sydmotorvejen mellem Eskilstrup og Dronninghave. Vejhjælp er på vej til stedet.

    Opdatering: Den døde grævling fremgår nu ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort.

  • Sådan bliver påskevejret

    Nicklas Linnemann

    Turen til at besøge påskeharen tiltrækker mange bilister.

    Derfor kan det være en god ide at tjekke op på, hvordan trafikken bliver inden afgang.

    Her kommer Vejdirektoratet med tre gode råd til at undgå påske-køen.

  • Kraftig blæst på broer

    Signe Nielsen

    Lige nu er der kraftig blæst på Farøbroerne. Blæsten forventes at aftage først på eftermiddagen.

    Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

    Opdatering klokken 12.30: Vejdirektoratet har nu fjernet advarslen.

  • Spor spærret på Kong Frederik den IX's bro

    Signe Nielsen

    Det ene spor på Kong Frederik den IX's bro i retning fra Nykøbing mod Sakskøbing var tidligere aftenen spærret.

    Det skyldtes et uheld, hvorfor både ambulancer og politi var på stedet.

    Opdatering: Broen er ikke længere spærret. Læs mere her.

  • Havareret bil - spor spærret

    Jakob Poulsen

    En bil er havareret på Sydmotorvejen mellem Rødbyhavn og Holeby i nordgående retning. Vejhjælp er på stedet, og det ene spor er spærret, oplyser Vejdirektoratet.

    OPDATERET:
    Bilen er nu fjernet, og vejen er atter fuldt farbar.

  • Flere problemer på motorvejen

    Michael Patrick Larsen

    Opdateret klokken 9.40: Både stopklodsen og det døde dyr er nu fjernet fra motorvejen, oplyser Vejdirektoratet.

    Fredag morgen ligger tågen tungt over Lolland og Falster.

    Det er en udfordring i sig selv - men der er mere end det, du skal være opmærksom på, hvis du kører på Sydmotorvejen her til morgen.

    Kort efter afkørslen ved Maribo advarer Vejdirektoratet om, at der ligger et dødt dyr på vejbanen i sydgående retning.

    På Falster er der en advarsel om, at der ligger en stopklods i det højre spor. Den ligger i nordgående retning lige inden Farøbroerne.

    Kort før klokken 8.30 er sporet blevet spærret, så klodsen kan blive fjernet.

    Vejdirektoratet opfordrer bilister til at passe på.

  • Let foden: Her er der fartkontrol

    Stine Schou

    Der er i øjeblikket fartkontrol på Skovallén lige foran Nykøbing Stadion.

  • Spor blokeret på motorvejen

    Stine Schou

    Opdateret 9.30: Ifølge trafikinfo.dk er der fri passage igen.

    Trafikinfo.dk melder om blokeret spor på E47 Sydmotorvejen fra Farø mod Sakskøbing mellem afkørsel 42, Farø, og Farøbroerne (Falster-Farø).

    Der står et havareret køretøj, så nedsæt hastigheden og kør forsigtigt.

    Vejhjælp er på vej.