Guldborgsund

Arkivfoto: Anders Knudsen

Leder stadig efter fjernvarme-læk

Guldborgsund Forsyning er stadig på jagt efter et brud på en fjernvarmeledning og beder fortsat borgerne om hjælp.

Offentliggjort

Det er endnu ikke lykkedes Guldborgsund Forsyning at finde det brud på en fjernvarmeledning, som blev opdaget torsdag.

Fredag skriver forsyningen i en opdatering på Facebook, at man stadig har brug for borgernes hjælp til at finde bruddet. 

-  Hvis du på din vej ser damp eller varmt vand der pibler op af vejen som på billedet, kontakt os endelig, skriver forsyningen i opslaget.

Bruddet er sket et sted i området omkring Nykøbing, Systofte, Ønslev, Eskilstrup og Gundslevmagle.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan Guldborgsund Forsyning kontaktes på telefon 72 44 12 12 eller 72 44 12 15.

LÆS OGSÅ: Ramt af stort fjernvarmebrud