Han kommer fra knap 11 sæsoner som klubrådgiver hos DBU Lolland-Falster og bliver altså på banen, men rykker fra grønsværen til håndboldhallen.
Han glæder sig til at trække i den røde TSØ-trøje.
- Jeg ser frem til at være så privilegeret at blive en del af den store familie, der er godt i gang og har været i mange år, siger den kommende direktør.
Det er et naturligt skridt for Martin Boesen at tage direktørkasketten på i en forening.
Annonce
- For manges vedkommende handler det også om at rejsen indeholder, at så er man træner eller frivillig. Man er selv en del af hele organiseringen af en forening. Og så kan det være det bliver bestyrelseslokalet, og det kan også være, det bliver på den her måde (som formand eller direktør red.), siger Martin Boesen.
Han kalder ikke sig selv håndboldspecialist, men har selv spillet i Holeby for mange år siden, forklarer han og griner.
Det, der tiltaler ham ved jobbet, er den brede palet af opgaver.
- Det er fint at være direktør, men jobbet er meget mere. Det er at være koordinator for frivillige og sørge for, at der er nok på hylderne. Men det er også udviklingen og netværket, hvor de allerede har en kæmpe motor i dag og en visionær bestyrelse. Det bliver rigtig spændende, siger han forventningsfuldt, og glæder sig til at komme i gang med arbejdet.
- Der kan være snitflader
Martin Boesen skal, samtidig med at han er direktør i TSØ, også passe sine politiske hverv, hvor han er formand for Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget og medlem af Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune.
Han anerkender, at der kan være områder, der overlapper, men ser det ikke som det store problem.
- Der vil helt sikkert komme nogle snitflader, som kunne tænke sig at betyde, at jeg vil være inhabil i en sag eller to, siger han og kalder det 'ganske normalt'.
- Det er jeg ikke så nervøs for, siger den kommende direktør.
Han sætter sin lid til, at folkene omkring ham nok skal sige, hvis han bør liste udenfor døren i forbindelse med det politiske arbejde.
Annonce
- Det tager jeg ikke så tungt, slutter Martin Boesen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker