Også selvom der kun er en marginal økonomisk gevinst for landmændene ved at afskaffe loven, mener ekspert.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil afskaffe randzoneloven, så landmændene ikke længere skal have ni meter dyrkningsfri jord omkring søer og vandløb på deres jord.
Det er en god idé, mener Irene Asta Wiborg, projektchef for planter og miljø hos Seges, som er videnscenter hos landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.
- At tage jord fra landmændene på den måde, som man har gjort med randzoneloven, er en urimelig måde at gøre tingene på, siger hun.
Hun mener ikke, at idéen med randzoner nødvendigvis er en dårlig idé set fra et miljømæssigt synspunkt, men at ordningen er lavet på en uhensigtsmæssig måde.
- Man skulle have lavet en målrettet indsats de steder, hvor det ville give en målbar effekt. Nogle steder ville det måske give mening at lave randzonen bredere end de ni meter. Og de steder hvor det ikke gav mening at lave randzone, der skulle ingen laves.
Miljøministeren sendte fredag et forslag til fjernelse af loven til høring.
- Danske landmænd skal ikke længere have trukket en randzonelov ned over hovedet, som de ikke bliver kompenseret for, og hvis effekt forskerne nu anerkender har været overvurderet, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Et af argumenterne for fjernelsen af loven har været at hjælpe de økonomisk trængte landmænd, men Mogens Ove Madsen, lektor og forskningskoordinator ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, kalder den økonomiske gulerod til landmændene for "marginal".
- Det vil være meget marginalt, hvor meget det vil give økonomisk. At sige det vil løse nogle af de økonomiske problemer for landmændene, tror jeg vil være at gøre vold på virkeligheden, siger han.
Loven om randzoner blev indført i 2012 som en del af Danmarks implementering af EU's vandrammedirektiv, som skulle sikre et sundt vandmiljø.