Foreninger og eksperter efterlyser en ændring i loven, så man bedre kan hjælpe særligt svage patienter.
Sundhedspersonale kan ikke bruge magt til at hjælpe for eksempel demente eller handicappede. Og det koster liv, skriver Politiken søndag.
Selv om man ifølge serviceloven i særlige tilfælde kan bruge magt til at børste tænder, kan man ikke for eksempel bruge magt til at tage en blodprøve. Heller ikke selv om en værge eller forælder accepterer brugen af magt.
Både læger, patientforeninger og handicaporganisationer bekræfter, at den nuværende lovgivning hvert år koster liv og forværrer svage patienters sygdom.
- Det er et problem, der ikke er gjort op med i sundhedsloven. Dermed risikerer patienterne at pådrage sig alvorlige varige skader eller at dø på grund af manglende evne til at forstå situationen, siger professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet Helle Bødker Madsen til Politiken.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er enig i, at loven er et problem.
- Inhabile patienter får ikke de nødvendige undersøgelser og behandlinger, fordi vi ikke må. Det kan i værste fald koste liv, hvad vi har eksempler på. Ingen kan dog sætte antal på dødsfaldene, siger Andreas Rudkjøbing.
Eksperter og foreninger har i årevis efterlyst en ændring af loven.
I 2011 gav Etisk Råd grønt lys til magtanvendelse over for svært demente på visse betingelser. Og daværende sundhedsminister Astrid Krag (dengang SF) lovede i 2011 en lovændring inden for et år. Siden er intet sket.
Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) skyldes langsommeligheden, at problemstillingen er svær. I et skriftligt svar til Politiken skriver hun:
- Det er en svær øvelse at finde den rette balance mellem patientens ret til selvbestemmelse og hensynet til dem, der ikke selv kan vurdere behovet for behandling.
- Derfor er det også en sag, jeg er meget optaget af. Og det er planen, at der skal fremsættes et lovforslag, der kan skabe klarhed over reglerne, skriver ministeren.