Til foråret vil regeringen fremlægge en omfattende reform, hvor det vil fremgå, at den vil skære i uddannelsesstøtten (SU) til de studerende.
Det erfarer Politiken.
Reformen opererer med flere modeller, som har været præsenteret for regeringspartiernes uddannelsesordførere.
Ingen vil tale til citat, men ifølge oplysninger, som Politiken har fra kilder blandt folketingspolitikere og embedsmænd, peger pilen kraftigt mod en fjernelse eller halvering af det ekstra studieår, som studerende i dag kan bruge til at forlænge studietiden.
Desuden vil regeringen beskære SU'en for unge på ungdomsuddannelser, så de ikke kan få støtte til et ubegrænset antal uddannelser.
Det sker blandt andet for at modarbejde de såkaldte SU-ryttere, som i årevis skifter mellem ungdomsuddannelser for at forlænge SU'en.
Forslagene vil blive koblet til reformer på alle uddannelser, så studerende kan undgå forsinkelser, erfarer Politiken.
Det nuværende forlig om SU fra 2008 omfatter alle partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance. Dansk Folkeparti (DF) er ikke begejstret for tanken om at beskære det ekstra studieår.
- Det giver ikke mening bare at sparke til unge under uddannelse. Regeringen skulle hellere starte med at se på systemerne og ikke mindst kulturen på de videregående uddannelser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, forskningsordfører (DF) til Politiken.
SU koster årligt 17 milliarder kroner, og regeringen har bebudet, at en SU-reform skal bidrage med to milliarder årligt til statskassen. Det skal ske gennem besparelser på SU og ved flere skatteindtægter, hvis de studerende kommer hurtigere igennem.
- Der er ingen tvivl om, at en beskæring af det ekstra studieår ligger øverst i bunken af regeringens modeller. Men en fjernelse af det ekstra studieår giver ikke to milliarder, siger Esben Anton Schultz, forskningschef i tænketanken Kraka, til Politiken.
Kilder i Uddannelsesministeriet siger til Politiken, at intet er helligt i de kommende forhandlinger, og at sigtet for reformen er at få de studerende hurtigere igennem og samtidig fastholde, at alle i Danmark kan få en uddannelse.
Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er mildt sagt ikke begejstret.
- At beskære det ekstra studieår vil virke stik mod hensigten. Det vil gøre det nødvendigt for studerende, der er blevet forsinket i deres uddannelse, at arbejde endnu mere, siger han.
Han påpeger, at studerende allerede i dag går hurtigt i gang og bliver hurtigere færdige.
Forskningsordfører Mette Reismann (S) vil ikke kommentere beskæringsplanerne, men understreger, at reformen skal knyttes til ændringer af uddannelsernes organisering.
- Hvis der skal pilles ved SU'en, skal der indbygges nogle positive incitamenter, så det bliver attraktivt for de studerende at undgå forsinkelser, siger hun til Politiken.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ønsker ikke at kommentere SU-spørgsmål på nuværende tidspunkt.
/ritzau/