Avisledere mindes Uffe Ellemann: En statsmand for Europa

Ikke overraskende er morgendagens aviser præget af, at den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er gået bort.

Politikeren er centrum for de store dagblades ledere. Her mindes Ellemann blandt andet for sit engagement i europæisk politik. Særligt lægger skribenterne vægt på hans samlende rolle i kølevandet på Sovjetunionens kollaps.

- Man siger, at Uffe Ellemann-Jensen var den bedste statsminister, Danmark aldrig fik. Omvendt er det ikke for meget at konstatere, at han måske var den største statsmand, Danmark rent faktisk fik.

Sådan lyder de indledende ord i Berlingskes leder. Det uddybes med konstateringen, at Danmark under udenrigspolitisk ledelse af Ellemann var det første land i verden til at indlede diplomatiske forbindelser med de baltiske lande.

En historisk beslutning, som også mindes i Politikens spalter.

- Mest visionær og modig var nok beslutningen om at lade Danmark gå forrest og anerkende de baltiske landes selvstændighed, da de løsrev sig fra Sovjetunionen i 1990. Det var en helt rigtig beslutning, en hvor Danmark virkelig gjorde en forskel, lyder det.

Ellemanns insisteren på et stærkt Nato går også igen. Politikeren hyldes for sin håndtering af den fodnotepolitik, der i 1980'erne betød, at Danmark tog en lang række forbehold for Nato.

- Han bar dem flot og stolt og var naturligvis den, der landede på den rigtige side af historien, skriver Jyllands-Posten.

- At Uffe stod fast, da det virkelig gjaldt og for mange svigtede, var hans stjernestund som udenrigsminister, tilføjes det.

Kristeligt Dagblad kalder Ellemann for en af Danmarks fem største ministre i efterkrigstiden.

- De fire andre ministre på listen er statsministre. Det siger alt om den myndighed og klarsynethed, hvormed han forvaltede sine mange år som udenrigsminister, skriver avisen.

Uffe Ellemann-Jensen var Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993. En tid, hvor Europa var i rivende forandring med jerntæppets fald og nye nationers opståen.

Han sov i en alder af 80 år stille ind lørdag 18. juni efter længere tids sygdom.

/ritzau/