Annonce
Politik

Blå blok tager igen føringen i Voxmeter-måling

Foto: Atstrid Dalum/POLFOTO

Torsdagens meningsmåling fra Voxmeter viser igen flertal til blå blok efter mange dage med rødt flertal.

Efter en skæv start på valgkampen har blå blok tilsyneladende fået rettet skuden op igen og har hevet nogle af sine vælgere tilbage.

I hvert fald, hvis man tager udgangspunkt i den meningsmåling, som er foretaget for Ritzau af Voxmeter, og som er offentliggjort torsdag.

Den viser nu et flertal på 51,4 procent af stemmerne til blå blok, mens rød blok står til at få 48,6 procent.

Omsat til mandater svarer det til 89 mandater til Lars Løkke Rasmussens (V) støtter, mens Helle Thorning-Schmidt (S) kun kan mønstre 86 mandater.

Det er pæne stigninger til både Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på mellem 0,5 og 0,6 procentpoint i forhold til dagen før.

Også Socialdemokraterne har øget tilslutningen, så partiet nu står til at få 26,9 procent af stemmerne.

Men da både Radikale, Enhedslisten og SF står til at få færre stemmer end dagen før, er magtbalancen tippet.

Især for de Radikale er de seneste tal ikke specielt rar læsning. Partiet, der fik 9,5 procent af stemmerne og 17 mandater ved valget i 2011, står nu kun til at få 5,8 procent af stemmerne.

Pudsigt nok svarer tilbagegangen på 3,7 procent i prognosen lige præcis til det antal stemmer, som den tidligere radikale minister Uffe Elbæk står til at få med sit nye parti, Alternativet.

Også SF bløder stemmer lige nu. Fra at have fået 9,2 procent af stemmerne ved det seneste valg, står partiet nu til at få 5,1 procent.

Hvis det holder stik, vil partiet næsten blive halveret til ni mandater sammenlignet med de 16, der blev vundet i 2011.

FAKTA: Blå blok tager føringen tilbage

FAKTA: Blå blok tager føringen tilbage

Efter at have været bagud de seneste mange dage tager blå blok igen føringen i torsdagens meningsmåling fra Voxmeter.
Hvor onsdagens måling viste, at rød blok ville få 89 mandater, står Helle Thorning-Schmidts støtter nu kun til at få 86 mandater.
Fakta om målingen følger her. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.
* Socialdemokraterne: 26,9 procent / 48 mandater (24,8 procent)
* De Radikale: 5,8 procent / 10 mandater (9,5 procent)
* De Konservative: 3,5 procent / 6 mandater (4,9 procent)
* Socialistisk Folkeparti: 5,1 procent / 9 mandater (9,2 procent)
* Liberal Alliance: 7,4 procent / 13 mandater (5,0 procent)
* Kristendemokraterne: 1,1 procent / 0 mandater (0,8 procent)
* Dansk Folkeparti: 17,4 procent / 31 mandater (12,3 procent)
* Venstre: 22,0 procent / 39 mandater (26,7 procent)
* Enhedslisten: 7,1 procent / 13 mandater (6,7 procent)
* Alternativet: 3,7 procent / 6 mandater (stillede ikke op)
* Øvrige: 0,2 procent / 0 mandater
Rød blok samlet: 48,6 procent / 86 mandater
Blå blok samlet: 51,4 procent / 89 mandater
Derudover er der fire nordatlantiske mandater til Grønland og Færøerne. Ved valget i 2011 fordelte de sig med tre til rød blok og ét til blå blok.
1010 repræsentativt, tilfældigt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen, der er baseret på telefoninterview foretaget i perioden 8. juni til 10. juni.
Cirka 19 procent af de adspurgte er i tvivl om deres partivalg - de optræder ikke i målingen.
Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,7 procentpoint (gældende for Socialdemokraterne).
Herefter falder den statistiske usikkerhed i takt med partiernes størrelse.
Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau.
/ritzau/

  • Foto: Atstrid Dalum/POLFOTO
Annonce
Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Lolland

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne