Annonce
Politik

Blå blok: Vi skal have flere politibetjente

Regeringens tryghedsudspil er ikke nok. Der skal flere betjente til, lyder det fra flere partier i blå blok.

Både fra Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er der ønske om flere betjente for at øge trygheden fra danskerne.

Udmeldingen kommer efter, at regeringen onsdag præsenterede sit udspil "Mere tryghed i Danmark", der afsætter 450 millioner kroner over de kommende fire år.

Under et besøg i Vollsmose langer Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ud efter regeringen for at have svigtet tidligere løfter om at sikre flere betjente i udsatte områder:

- Socialdemokraterne gik til valg på et konkret løfte om 200 ghettobetjente, men det har jeg ikke set noget til. Tværtimod har vi et mindre synligt politi. Vi har rigide måltal, hvor politiet skal sidde og bruge tid på at udskrive bøder på strategiske steder på vores landevejsnet.

- Det skal vi give et drej. Vi er nødt til at tage det her alvorligt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han anklager regeringen for at have nølet på området, fordi man i maj afviste Venstres bandepakke, som tager fat på de problemstillinger, som regeringen nu tager op i deres udspil:

- Nu er der valgkamp, og så skærper regeringen sin retorik. Men hvis ikke man leverer handling bag det, så hjælper det ikke noget, siger Lars Løkke Rasmussen.

De borgerlige partier har et særligt øje på de kommende forhandlinger om et nyt politiforlig, som ventes at gå i gang i efteråret, når en ny regering er på plads.

Dansk Folkeparti har i deres nyligt fremlagte 2020-plan afsat én milliard kroner om året de kommende fem år til politi- og retsvæsen. I alt fem milliarder kroner, som ifølge DF's næstformand, Peter Skaarup, kan blive til 2000 betjente i løbet af de kommende år.

Også De Konservative har flere betjente som et centralt mål i valgkampen. Partiet går til valg på at få 800 flere betjente i Danmark.

Venstre har i forbindelse med partiets finanslovudspil afsat 250 millioner kroner, som blandt andet skal gå til mere borgernært politi. Venstres retsordfører Karsten Lauritzen vil dog ikke sætte tal på, hvor mange betjente det vil blive give:

- Jeg vil bare sige, at det er penge, der skal gå til mere politi. Vi har brug for en massiv politimæssig tilstedeværelse i udsatte boligområder, hvor større grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk tror, det er dem, der bestemmer og ikke politiet, siger Karsten Lauritzen.

Med onsdagens meldinger fra regeringen og blå blok tyder meget på, at efterårets politiforlig vil ende med flere betjente på gaderne - uanset, hvem der vinder valget.

Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset