Nydanskere, som er født og opvokset her i landet, deltager mindre i demokratiet end deres forældre, som er indvandret til Danmark fra ikke-vestlige lande.
Det skriver Politiken tirsdag.
Således var valgdeltagelsen blandt efterkommere ved seneste kommunalvalg i 2009 lavere end for forældregenerationen.
Det viser et netop offentliggjort studie, gennemført af valgforsker ved Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen.
- Man kunne forvente, at efterkommere, som er født i Danmark, i løbet af deres danske skoleuddannelse havde tilegnet sig normen om at stemme på lige fod med jævnaldrende danskere, siger han til Politiken.
- Den negative demokratiske sociale arv, der sendes videre til efterkommerne, har vi ikke formået at bryde i vores samfund, og det er bekymrende, mener Kasper Møller Hansen.
Mens 36,9 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande gik i valgboksen i 2009 for at sætte deres kryds, stemte kun 31,7 procent af deres efterkommere. Det er markant lavere end valgdeltagelsen for etniske danskere, der landede på 67,6 procent.
Københavns Kommune har netop afsat 300.000 kroner til at hæve valgdeltagelsen, og især indvandrerbørn er i fokus.
- Det er et af de mest alvorlige problemer i vores demokrati lige nu, siger integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) til Politiken.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har sammen med blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning netop udviklet et kodeks, som skal forbedre grundlaget for en demokratisk kultur blandt unge.
- Vi mangler koblingen mellem det at have en holdning og det at bruge den til at få indflydelse. Med det nye kodeks når vi forhåbentlig også unge med minoritetsbaggrund, siger formand for DUF Signe Bo til Politiken.
Ifølge Danmarks Statistik bor der 119.591 efterkommere af folk fra ikke-vestlige lande i Danmark.
/ritzau/
