Boligejerne har fået skattelettelser for 47 mia. Pengene svarer til en hel efterlønsreform, vurderer ekspert.
47,1 milliarder kroner. Så meget har boligejerne kostet staten, siden regeringen indførte skattestop. Fra 2001 har boligskatten været fastfrosset i kroner og øre, så beskatningen af ejerboligerne ikke har fulgt med boligværdierne.
Tal fra Finansministeriet viser, at boligejerne i 2011 får en skattelettelse på 8,1 milliarder, og boligejerne betaler i 2019 12,1 milliarder mindre i skat, end hvis boligskatten var fulgt med boligens værdi.
Til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet årligt 16 milliarder. En ophævelse af den fastlåste ejendomsværdiskat kan give det samme i statskassen som en afskaffelse af efterlønnen, vurderer ekspert.
- Efterlønnen vil give langt mindre i den slunkne statskasse, end det regeringen har vurderet. Derfor kan et opgør med boligskatten og en efterlønsafskaffelse give omtrent det samme beløb, siger Bent Greve, økonom og professor i samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet.
Mens regeringspartierne og makkerparret S g SF ikke vil røre boligskatten, presser den anden halvdel af oppositionen på.
- En stor del af statens finansunderskud havde været en saga blot, hvis ikke man havde kørt et ufinansieret skattestop på boligområdet, der er ingen grund til at tabuisere det emne, siger Morten Østergaard.
Enhedslisten deler kritikken af skattestoppet.
- De 47 milliarder viser, at man sagtens kan gøre noget andet end at pille ved efterlønnen. Hvis man havde undladt skattestoppet kunne man have sparet de årlige nedskæringer i kommunerne, siger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører.
Han understreger, at det dog vil være uforsvarligt at sætte boligskatterne op fra den ene dag til den anden.
Hvis skattestoppet fastholdes, har boligejerne nydt skattelettelser for i alt 137 milliarder i 2020.
/ritzau/