Annonce
Politik

Bombehundene logrer i NY før 11. september

Ny terrortrussel før 11. september har øget sikkerhedsopbuddel i New York. Det er newyorkerne taknemlige for.

Logrende bombehunde og smilende betjente gør deres bedste for at holde stemningen høj fredag eftermiddag lokal tid på New Yorks Pennsylvania Station.

Den store banegård midt på Manhattan, der er et knudepunkt for millionbyens pendlere, er blandt de steder, hvor politi og militær er i højeste beredskab, efter at myndighederne torsdag aften kunne fortælle om "pålidelige" efterretninger om terrortrusler i forbindelse med 10-året for angrebet på World Trade Center.

- Det første, jeg lagde mærke til, var, at her slet ingen hjemløse er i dag, siger 44-årige Sony Landre, der de sidste seks år har haft sin daglige gang på station.

Han arbejder i Zaro?s Bakery i den underjordiske del banegården, og han er glad for den øgede sikkerhedsindsats.

- Man ved aldrig, hvem der er hjemløs, og hvem der ikke er. De slæber jo rundt på en masse tasker og poser. Så i dag føles her faktisk mere sikkert, end normalt, forklarer han, mens højttaleren frabeder at folk tager ophold på gulve og trapper.

- Og husk, hvis du ser noget, så sig noget, runger det.

Sikkerheden er øget ved New Yorks trafikale midtpunkter. Det omfatter broer, tunneler, og store stationer som Port Authority, Grand Central Station og på Pennsylvania Station, hvor militærfolk i kamuflagetøj og skudsikre veste har taget opstilling to og to med blottede håndvåben spændt om lårene.

Pansrede politibetjente finkæmmer gange og haller med hunde, og i afgangshallen hos selskabet Amtrak har myndighederne rullet mobile taskeskannere frem ved rulletrapperne, der fører ned til perronerne.

36-årige Duorah Waldman fra Los Angeles står op ad sin store rullekuffert og venter på, at hendes tog annonceres på lystavlen. Hun rejser jævnligt frem og tilbage til New York på forretningsrejse.

- Der er flere våben og hunde i dag, men det er rart med den større tilstedeværelse, siger hun.

- Jeg har ringet til familien og sagt, at her er masser og politi, men at jeg har det fint, siger hun og tilføjer:

- Men hvis de vil have ram på os, får de det også.

Florence Rodriguez på 67 er indfødt New Yorker og netop ankommet til byen efter syv ugers ferie.

- På søndag vil jeg helt sikkert ikke tage offentlig transport overhovedet, men alle andre dage er man jo nødt til det. Livet må gå videre, siger hun.

Ved siden af stoppes en ung mand på vej ned mod sit tog. Han trækker overbærende på skuldrene, da to betjente beder ham sætte sin taske på rullebordet, hvor den håndholdte skanner står.

De taler om baseball, fortæller vittigheder, griner højlydt og gør i det hele taget deres bedste for at afværge irritation og nervøsitet.

- Undskyld, jeg skal med Long Island Rail Road, spørger en forretningsmand henkastet to tungt bevæbnede soldater, der udpeger den rigtige retning.

Sloganet "Keep calm and carry on", som den britiske regering brugte under anden verdenskrig, er efterhånden blevet et motto for den travle by, hvor folk har vænnet sig til grundige sikkerhedstjek og de bekymringer og forsinkelser, de fører med sig.

- Jeg bekymrer mig først, hvis der rent faktisk sker noget, smiler 24-årige Robert Jacobs, og skynder sig ned til sit tog.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM