Man kalder den jo vækstplanen, og på den lange bane vil der da også være en vækst i behandlingskrævende børn og unge, der er blevet for tykke. Det vil give mere arbejde på hospitalerne. Det er jo også en slags vækst, men vel ikke det de gerne vil have?
Kommentaren kommer fra Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse i forbindelse med den del af vækstplanen, der landede søndag, og som betyder, at afgifterne på øl lempes og fjernes helt fra sodavand.
- Mit bud er, at der vil blive drukket mere øl og sodavand. Det her bliver gjort med henblik på at øge forbruget, siger han:
- Akut betyder det, at flere unge vil drikke sig fulde. Unge er meget sårbare over for priser, så derfor plejer vi at argumentere for at sætte priserne op, hvis man skal mindske alkoholforbruget.
Også nedsættelsen af afgifter på sodavand - der konkret betyder, at halvanden liter sodavand bliver tre kroner billigere - vil have en negativ effekt på den lange bane, mener formanden:
- Vi har allerede en stigning i antallet af svært overvægtige børn. Det er meget alvorligt og nærmer sig amerikanske tilstande, hvor også små børn udvikler gammelmandssukkersyge. Det er vi mest nervøse for, og det får betydning om nogle år.
Spørger man Niels Hald, der er direktør for brancheorganisation Bryggeriforeningen, er situationen en helt anden.
- Vi tror ikke, at der sker en store stigning. Tværtimod et fald. Salget i Danmark vil stige, men selve forbruget vil falde, siger han om det, han kalder "lagereffekten":
- Danskerne samler jo til lager. De kører til grænsen og henter hjem til et stort lager i kældre og garager. Så drikker man det, fordi man har det. Når salget går tilbage til Danmark, får vi et mere normaliseret forbrug af både øl og vand.
Professor og tidligere formand for Forebyggelseskommissionen Mette Wier er enig med Grønbæk og tilføjer:
- Det samlede forbrug af sodavand vil stige, fordi det indenlandske forbrug - der udgør størstedelen af det samlede forbrug - vil stige meget mere, end grænsehandlen vil falde.
/ritzau/
