Regeringens budgetloft for de offentlige udgifter er slet ikke stramt nok, mener tænketanken Cepos.
Private virksomheder får sværere ved at tiltrække medarbejdere, og Danmark kommer til at kæmpe med høje udgifter til den offentlige sektor frem til 2020.
Sådan lyder reaktionen fra den liberale tænketank Cepos på, at det offentlige forbrug ifølge regeringens 2020-plan ikke overstige 27 procent af landets samlede økonomi mod 29 procent i dag.
Men budgetloftet er slet ikke stramt nok, mener siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
- Det kan godt være, VK kalder det et loft, men der er snarere tale om et oplæg til offentligt overforbrug, siger Mads Lundby Hansen.
Han henviser til, at det offentlige forbrug under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratiske regering toppede på 26 procent af landets samlede økonomi.
Derfor klinger det også hult, når Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, mener, at udgiftsloftet vil føre til alvorlige velfærdsforringelser:
- Man må spørge Morten Bødskov, hvordan han havde det under Nyrup-regeringen, for det må virkeligt have været hårdt. Jeg sætter kraftigt spørgsmålstegn ved, om man får særlig meget velfærd for de ekstra penge, siger Mads Lundby Hansen.
Ved at sætte et loft på 27 procent, så giver regeringen reelt grønt lys for, at det skal være niveauet for det offentlige forbrug. Presset fra kommunerne for at få flere penge til skoler, børnehaver og ældrepleje vil nemlig være enormt, siger Mads Lundby Hansen.
Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet vil den enkelte borger dog kunne mærke udgiftsloftet som et lavere serviceniveau i forhold til uddannelse, ældrepleje og handicappede.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen nedtoner dog konsekvenserne for danskerne.
- 27 procent svarer til niveauet i 2007, hvor det offentlige forbrug var historisk højt. Så hvis man kan leve med, hvordan velfærdsniveauet var for fire år siden, så er det altså ikke værre end det, siger overvismanden til Berlingske.
/ritzau/