Annonce
Politik

Corydon åbner for lynaftale om SU og kontanthjælp

Ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kan regeringen få en hurtig aftale om SU og kontanthjælp, hvis regeringen vil splitte vækstplanen op i to dele.

Og det åbner finansminister Bjarne Corydon (S) nu for at gøre efter et forhandlingsmøde med Dansk Folkeparti i Finansministeriet.

- Det kan i princippet være en udmærket idé, så den vil vi gerne afprøve i praksis.

- Idéen med at dele det op og sige, at der er ting i det her, Dansk Folkeparti ikke vil være med til, men at der også er noget, de faktisk godt kunne se sig selv i - og som vi så kan komme igennem med i første omgang - er udmærket, siger Bjarne Corydon.

Hvis forhandlingerne bliver delt op, vil Dansk Folkeparti være parat til at indgå en aftale om milliardbesparelser på kontanthjælp og SU.

Ved at dele forhandlingerne op kan Dansk Folkeparti få indfriet hovedkravet om, at de penge, der spares på studerende og arbejdsløse, øremærkes specifikke ting som kan skabe job og sætte gang i væksten.

Samtidig vil partiet have mulighed for at stå udenfor en eventuel aftale om at sænke selskabsskatten, som, Kristian Thulesen Dahl mener, er usympatisk.

- De indholdsmæssige dele af aftalen holder jeg ved forhandlingsbordet, men nu vil vi forsøge at dele tingene op og acceptere, at Dansk Folkeparti vil være med til noget - men ikke til andet.

- Det er jo ikke det samme, som at partiet vender hele planen ryggen, siger Corydon efter mødet torsdag.

Finansministeren tilføjer, at han allerede fredag igen vil mødes med Dansk Folkeparti - og også med Venstre og De Konservative:

- Vi mangler stadig nogle væsentlige drøftelser, men nu sætter vi tempoet op, prøver at arbejde efter den her metode og ser, hvad det fører til, siger han uden at gætte på, hvornår en endelig aftale er i hus.

Dansk Folkeparti er klar til at bruge pengene fra SU og kontanthjælp til en genindførelse af boligjobordningen, en grænsehandelspakke med lavere afgifter på øl og sodavand, lavere energiafgifter og en nedrivningspulje for faldefærdige huse i landdistrikterne.

- Kan regeringen være med på en sådan model, så tror vi, at et stort flertal i Folketinget ret hurtigt vil kunne blive enige, sagde Kristian Thulesen Dahl på vej ind til forhandlingerne.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM