Annonce
Politik

Corydon vil ikke udelukke finanslov med Venstre

Venstre er ikke ude af billedet i forhold til en aftale om næste års finanslov.

Det siger finansminister Bjarne Corydon (S), der er åben for nye drøftelser med det store oppositionsparti, selvom parterne forlod hinanden efter et kort møde på bare 20 minutter onsdag aften.

- Det vil jeg ikke udelukke. Det er ikke sådan, at jeg er i en situation, hvor jeg har afskrevet muligheden for at lave en finanslov med Venstre, siger Corydon.

Mens mødeaktiviteten med Enhedslisten har været intensiv den seneste uge, så var det blot anden gang, at Venstre var forbi Finansministeriet til forhandlinger.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, slog efter lynmødet fast, at der ikke er grund til at spilde hinandens tid yderligere, hvis ikke regeringen gør det klart, at man reelt går efter en aftale.

Men Bjarne Corydon mener ikke, at regeringen bør melde klart ud, om man satser på en aftale med støttepartiet Enhedslisten eller de borgerlige partier.

- Det var sådan, man gjorde, dengang vi havde blokpolitik i Danmark i de 10 år med en borgerlig ledet regering. Det kan man mene meget om, men særlig godt for vores økonomi tror jeg ikke, det var.

- Vi gør tingene på en anden måde. Vi lader indholdet være det vigtige og åbner en mulighed for, at alle kan være med og tage noget ansvar, siger han.

Og selv om mødet med Venstre altså kun varede 20 minutter, så var finansministeren efterfølgende meget godt tilfreds.

- Jeg havde et godt møde. Jeg fik et indtryk af en lidt mere åben, en lidt mere positiv og lidt mindre ultimativ holdning, end sidst Venstre var forbi Finansministeriet. Det vil jeg godt kvittere for, siger han.

Bjarne Corydon vil ikke give noget klart svar på, hvornår han forventer at nå frem til en finanslovaftale. Men han vil helst slutte forhandlingerne inden kommunalvalget 19. november.

Forhandlingerne om finansloven fortsætter torsdag, hvor først Enhedslisten og senere De Konservative er indbudt til møde i Finansministeriet.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM