Danmark bør gå foran med et godt eksempel, siger seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier.
Fra 2003 til 2013 er den rigeste tiendedel af danskerne blevet 29 procent rigere, mens den fattigste tiendedel er blevet én procent fattigere.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ifølge Dagbladet Information.
Tallene kommer blot tre uger efter, at verdens ledere i New York vedtog FN's nye udviklingsmål.
De forpligter blandt andet landene til at mindske uligheden, så de fattigste 40 procent i de enkelte medlemslande får en større indkomstfremgang end befolkningen som helhed.
Men i Danmark skal man helt tilbage til 1985 for at finde et år, hvor det var tilfældet. Siden 2010 er indkomsten for de 40 procent, der tjener mindst, faktisk faldet, fortæller Jonas Schytz Juul, der er analysechef i AE.
- De 40 procent med den laveste indkomst har oplevet et fald. Det er en rigtig stor gruppe, som ikke kun er kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, men også personer med de laveste lønninger på arbejdsmarkedet, siger han til Information.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var selv på FN's talerstol, da de 17 nye udviklingsmål blev vedtaget 25. september.
- Danmark er klar til at gøre sin del, sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen i New York.
Siden sin tiltrædelse har V-regeringen indført en særlig lav ydelse til flygtninge og familiesammenførte og fremlagt et forslag til et loft over kontanthjælpen - begge dele sænker indkomsten for de fattigste.
Samtidig har regeringen bebudet en lettelse af topskatten, som omvendt hæver den disponible indkomst for de rigeste.
En sådan politik stemmer dårligt overens med FN-målene, mener seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen.
- Hvis Danmark ikke lever op til de her værdier, som i høj grad er skandinaviske værdier, bliver det lettere for andre lande at sige: "Hvorfor skal vi så leve op til målene?" Det svækker effekten af udviklingsmålene, siger han til Information.