Dansk-grønlandsk historie skal udredes inden for fem år

Nedlæggelse af grønlandske bosteder, adoption af grønlandske børn sendt til Danmark og spiralsagen.

Det er blandt andet, hvad et hold forskere skal undersøge under udredningen af de historiske forhold mellem Grønland og Danmark i løbet af de næste fem år.

Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse, efter at udredningens arbejdsopgaver, kommissoriet, er blevet præsenteret.

- Med det kommissorium, vi præsenterer i dag, tager vi et meget vigtigt skridt i forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi skal have kortlagt historien, så vi har et fælles kort at navigere efter, siger hun i pressemeddelelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren er torsdag aften dansk tid i Grønland for at underskrive kommissoriet sammen med den grønlandske landsstyreformand, Múte B. Egede.

Det glæder Múte B. Egede, at de to lande er nået til enighed.

- Alle grønlændere lever med omkostningerne af relationen mellem Grønland og Danmark, som har haft omfattende konsekvenser for Grønlands udvikling.

- Nogen lever med dybe personlige ar, mens andre er berørt gennem nære relationer. En ting er dog sikkert: Alle grønlændere lever med konsekvenserne, siger han i pressemeddelelsen.

I juni sidste år blev det med "fælleserklæringen" besluttet, at der skulle iværksættes en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden Anden Verdenskrig.

Her blev det også vedtaget, at spiralsagen skulle undersøges.

Spiralsagen drejer sig om, at grønlandske kvinder og unge piger fra 1960'erne og frem fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral.

I slutningen af maj blev undersøgelsen af den sag sat i gang efter næsten et års forsinkelse.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har tidligere begrundet forsinkelsen med folketingsvalget, der lå 1. november sidste år.

Men nu er den anden del af fælleserklæringens udredninger altså blevet iværksat.

Udredningen skal afdække de væsentligste politiske beslutninger, som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning fra 1945 og indtil nu.

Og resultatet skal være lettilgængeligt for både den danske og grønlandske befolkning.

Også her indgår spiralsagen.

Af kommissoriet fremgår det, at udredningen skal hjælpe til at "erkende konsekvenserne af de beslutninger, som blev truffet, og de handlinger, som blev gennemført".

Ifølge kommissoriet er formålet desuden at "skabe forudsætninger for forsoning med fortiden".

Udredningen kan føre til, at forløb eller sager, som man ikke har kendt til før, opdages og offentliggøres.

Det forventes, at forskningslederen er udpeget i slutningen af året. Forskningslederen står for at udpege en samlet gruppe fagpersoner fra Grønland og Danmark.

Den danske stat skal betale 45 millioner kroner til arbejdet, som skal udmøntes på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

/ritzau/