Mens folkeafstemningen den 3. december nærmer sig, bliver flere danskere i tvivl, om hvad de skal stemme.
Flere danskere er kommet i tvivl om, hvad de vil stemme den 3. december, når danskerne enten skal vælge at beholde retsforbeholdet eller erstatte det med en tilvalgsordning.
Det viser en ny Megafon-måling for Politiken og TV2, skriver Politiken.
På blot en måned har ja-siden tabt ni procentpoint. Samtidig er andelen af tvivlere eksploderet fra 27 til 40 procent.
I den nye Megafon-undersøgelse fører ja-siden fortsat med 32 procent mod nej-sidens 28, men de to fronter står langt tættere end i Megafons tre tidligere målinger.
I kampen om tvivlerne sidder nejsiden med de bedste kort på hånden, siger Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
- Det, vi ved fra forskningen, er, at hvis vælgerne er i tvivl, vælger de at sige nej. Man ved, hvad man har. Man ved ikke, hvad man får, siger han til Politiken.
Baseret på egne undersøgelser af retsforbeholdsafstemningen vurderer han, at flertallet af tvivlerne er "bløde euroskeptikere", og hvis de vælger at stemme på baggrund af deres almene EU-holdninger, vil to tredjedele stemme nej.
Heldigvis for ja-partierne kan tvivlerne dog også mobiliseres på anden måde.
- Hvis tvivlerne bare lytter til deres partier, vil vi formentlig få et lille ja, fordi langt de fleste tvivlere hører til hos ja-partierne, siger Derek Beach til Politiken.
Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Konservative og Alternativet vil erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning, der fremover giver Folketinget mulighed for at beslutte, hvilke dele af det fælleseuropæiske retssamarbejde, Danmark skal deltage i.
Samtidig står det klart på forhånd, at et ja vil medføre, at Danmark tilslutter sig 22 retsakter, der er valgt ud på forhånd.
Den ordning og de 22 retsakter anbefaler Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen imod EU, at danskerne siger nej tak til.
-
Foto: Yves Logghe, AP, Polfoto.
