Efterlønsreform rammer hårdest for pensionister med mindst pensionsopsparing, viser Ældre Sagens beregninger.
Folkepensionister med den mindste pensionsformue taber forholdsvist mest på tilbagetrækningsreformen om efterløn. Det konkluderer i hvert fald Ældre Sagens økonom Peter Halkjær, som har lavet et notat om sagen.
Reformen, som vedtages Folketinget onsdag, fjerner to af fem efterlønsår og modregner modtagernes pensionsformue i deres efterløn.
- Modregningen skærpes mest for dem med de helt små pensionsopsparinger. Det skyldes, at man fjerner et bundfradrag, som man hidtil har haft for de helt små pensionsopsparinger, siger Peter Halkjær.
Uden bundfradraget mister en efterlønner 11.000 kroner årligt i efterløn, hvis modtageren har en pensionsopsparing på 276.000 kroner. Knap 23.000 personer på 60 år har mindre end 400.000 kroner i pensionsopsparing ifølge Forsikring og Pension.
Modregningen slår forholdsvist hårdest i bunden, viser Ældre Sagens notat. Socialdemokraterne og SF bekæmpede reformen i valgkampen, men stemmer nu for, fordi reformen efter krav fra De Radikale indgår i regeringsgrundlaget.
Peter Halkjær erkender, at efterlønnere med de største private rate-, kapital- eller arbejdsmarkedspensioner taber det største beløb, når pensionen modregnes i efterlønnen.
- Hvis du har en pensionsopsparing på en million, så er det et større beløb i kroner og øre, end hvis du kun har en lille pensionsopsparing. Men her er der heller ikke så meget at tage af, siger han.
Ifølge Ældre Sagen burde Folketinget bevare bundfradraget, så de fattigste ikke rammes så hårdt. Folk med beskedne pensioner får kun et lille supplement til folkepensionen, når de går på pension.
- Det havde været helt oplagt at tilpasse lovforslaget, så man fastholdt bundfradraget. Det havde været en nem måde at justere på og havde kunnet løse problemet, siger Peter Halkjær.
/ritzau/