Tidligere departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas fastholder i Statsløsekommissionen, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) traf de afgørende beslutninger i statsløsesagen.
Og det skete ifølge Claes Nilas i strid med anbefalingerne fra embedsmændene.
Skal man tro Nilas' forklaring, var Birthe Rønn Hornbech dermed hovedårsag til, at Integrationsministeriets ulovlige praksis over for statsløse fik lov at fortsætte i næsten halvandet år.
Claes Nilas var mandag genindkaldt for at afgive forklaring, og her havde han svært ved at forklare kommissionen, hvorfor han som departementschef ikke slog i bordet og fik stoppet den ulovlige praksis langt før.
Allerede i slutningen af august 2008 gjorde embedsmændene ifølge Nilas' forklaring første gang Birthe Rønn Hornbech opmærksom på, at Danmark ikke overholdt en særlig FN-konvention på området.
Konventionen giver adgang til statsborgerskab for unge statsløse, hvis de er født i Danmark.
Selvom embedsmændene både på møder og i skriftlige henvendelser i september 2008 og januar 2009 indstillede, at Integrationsministeriet ændrede praksis for at leve op til konventionen, så udskød Birthe Rønn Hornbech ifølge Nilas sagen.
- Det stod slet ikke til diskussion, at ministeren ville overholde konventionen. Det var helt evident, men hun var i tvivl om, hvordan konventionen skulle fortolkes, siger Nilas.
Han forklarer, at Birthe Rønn Hornbech var under pres, fordi VK-regeringen ville respektere konventionerne, men samtidig stille alle de betingelser for statsborgerskab, som man kunne inden for konventionerne.
Birthe Rønn Hornbech ville ifølge Nilas have undersøgt praksis i de andre nordiske lande, fordi embedsmændene havde gjort hende opmærksom på, at blandt andet Norge tilsyneladende havde en stram fortolkning af konventionen.
Undersøgelsen trak ud, og på et møde i februar 2009 får embedsmændene og Birthe Rønn Hornbech talt sig frem til, at en håndfuld ansøgninger om statsborgerskab bør afgøres, selvom der ikke er en afklaring på tolkningen af konventionen.
Ifølge Claes Nilas' forklaring er det "stjerneklart for ministeren", at det kan føre til forkerte afgørelser i sagerne.
Ifølge Nilas er Birthe Rønn Hornbech nervøs for, at hun ligesom i Metock-sagen vil få kritik i medierne for at forsinke sagerne. En kritik, som Birthe Rønn Hornbech mente, at ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen også ville tage op.
- Ministeren sagde, at det går ikke at stille sagerne i bero. Gammeltoft vil kritisere os, siger Claes Nilas.
Han havde dog svært ved at forklare kommissionen, hvorfor hensynet til en mulig kritik af VK-regeringen tilsyneladende vejede tungere end hensynet til korrekte afgørelser for de statsløse. Og hvorfor beslutningen - der var med til at koste Birthe Rønn sin ministerpost - ikke blev skrevet ned.
/ritzau/
-
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
