Annonce
Politik

Det vides endnu ikke hvad den nye konge skal have i statsydelse

Det er uvist, hvad kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal have i statsstøtte, når de 14. januar bliver kongepar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er tronskifte i Danmark 14. januar, hvor dronning Margrethe takker af og kronprinsen bliver konge.

Det er fortsat uafklaret, hvordan kongehusets økonomi skal se ud efter tronskiftet 14. januar.

Det oplyser Statsministeriet i et svar til Ritzau.

Men umiddelbart skal der ske noget med de kongeliges årpenge - eller apanage - når kronprins Frederik bliver til kong Frederik X.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Statsministeriet oplyser, at spørgsmål om årpenge med videre i forbindelse med tronskiftet er under afklaring.

- Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges nærmere om tidsperspektivet. Det kan dog oplyses, at der vil skulle fremsættes lovforslag herom i Folketinget, skriver Statsministeriet.

Ifølge kongehusets hjemmeside får dronning Margrethe i øjeblikket cirka 7,6 millioner kroner per måned i statsydelse. Den dækker også kongehusets udgifter til eksempelvis personale, drift, ejendomme og sikkerhed.

Årpengene til kronprins Frederik er på cirka 1,9 millioner kroner om måneden, hvoraf kronprinsesse Mary modtager ti procent.

Men fra 14. januar skal kronprinsen altså være konge, mens kronprinsessen bliver til dronning. Parrets ældste søn, 18-årige prins Christian, bliver desuden kronprins.

Dertil kommer, at der vil være en tidligere monark, nemlig dronning Margrethe. Hun vil fortsat være dronning, men bare ikke længere regent, og hun vil fortsat have sit eget hof, som oprettes til lejligheden.

I juni sidste år meddelte Statsministeriet, at prins Christian ikke får årpenge, før han fylder 21 år. Altså i efteråret 2026 - medmindre han inden da er blevet tronfølger. Og det bliver han altså snart.

- Der vil inden dette tidspunkt skulle fremsættes et lovforslag for Folketinget om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Christian. Der er endnu ikke taget stilling til niveauet for årpengebeløbet, lød det dengang fra Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Både prins Christians far og farmor fik årpenge, fra de fyldte 18 år. De var begge tronfølgere, da de fyldte 18 år.

Foruden dronningen og kronprinsparret får prins Joachims 330.450 kroner om måneden i årpenge. Hans kone, prinsesse Marie, modtager ikke årpenge.

I maj sidste år blev det vedtaget af et stort flertal i Folketinget, at prins Joachim fik årpengene med, da han fra 1. september 2023 begyndte i sit job som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C. i USA. Det job får han ikke løn for.

Dansk lovgivning giver medlemmer af kongefamilien mulighed for at modtage apanage, fra de fylder 18 år. Kongehuset har dog tidligere meldt ud, at det kun er tronfølgere, man i fremtiden vil forvente årpenge til.

/ritzau/

  • Dronningen afholder nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen m.fl, Dronningen, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary
    Det er uvist, hvad kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal have i statsstøtte, når de 14. januar bliver kongepar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lokal nyt

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya