Ulandsbistand bør bruges i nærområder, ikke i Danmark, mener DF's ulandsordfører, Claus Kvist Hansen.
Danmark skal modtage færre flygtninge, så knap en tredjedel af ulandsbistanden ikke går til flygtninge i Danmark. Pengene bør bruges til at udvikle ulande og hjælpe flygtninge i Syriens nabolande Tyrkiet, Jordan og Libanon.
Det siger Dansk Folkepartis ulandsordfører, Claus Kvist Hansen.
- Det er rigtig brandærgerligt, at penge, som skulle bruges til projekter i den store verden, nu bruges til noget, de ikke var tiltænkt. Men jeg anerkender, at det skal til for at få budgettet til at hænge sammen, siger Claus Kvist Hansen
I år har V-regeringen skåret 2,7 milliarder kroner af ulandsbistanden, og 4,4 milliarder kroner går til flygtninge i Danmark. Regeringen har beskåret bistanden fra 0,87 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, til 0,71 med støtte fra Dansk Folkeparti.
- For hver 1000 kroner, vi bruger på en flygtning i Danmark, kunne vi bruge de samme penge på fem flygtninge i nærområderne. Derfor handler det om at begrænse tilstrømningen, siger Claus Kvist Hansen.
Ulandsbistanden betaler både asyl i Danmark, langsigtet udviklingsbistand i ulande og kortsigtet humanitær bistand.
Spørgsmål: - Skal ulandsbistanden øges, fordi knap hver tredje krone bruges i Danmark?
- Nej. Vi skal ligge på FN's anbefaling (0,7 procent af BNI). Lige nu ligger vi en tand over. Det skal ikke skille os ad. Men inden for den ramme er det kedeligt, at vi er nødt til at bruge så mange penge på flygtninge i Danmark, siger Claus Kvist Hansen.
Mens Syriens nabolande Tyrkiet, Libanon og Jordan huser over fire millioner syriske flygtninge, kan de arabiske lande tage langt flere, mener han.
- Hvis vi ser på hele den arabiske halvø - Emiraterne, Kuwait, Bahrain og de rige oliestater - har de stort set ikke taget nogen, siger Claus Kvist Hansen.