Schengen-reglerne har bremset Dansk Folkepartis ønsker om grænsekontrol, siger Peter Skaarup.
Der kommer penge til øget kontrol i grænseområderne med den nye politiaftale, men der kommer ikke permanent kontrol ved de danske grænser.
Og det begræder Dansk Folkeparti, som selv er en del af forligskredsen bag aftalen.
- Vi er gået så langt, vi kan inden for Schengens regler. Det er ikke langt nok, og det må vi stemme om 3. december, siger næstformand og retsordfører Peter Skaarup.
Han henviser til den kommende folkeafstemning om Danmarks retsforbehold over for EU-samarbejdet.
Ifølge Peter Skaarup ville Dansk Folkeparti gerne have haft permanente anlæg ved de danske grænseovergange, men det har regeringen afvist med henvisning til reglerne i det europæiske grænsesamarbejde, Schengen-samarbejdet, som Danmark er en del af.
I stedet fokuserer aftalen på mobil kontrol i form af patruljering af de grænsenære områder. Det skal ske med særligt fokus på "udlændingekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet".
Det specificeres desuden, at politiet skal være mere synligt til stede nær grænsen.
- Det gør det muligt for politiet på baggrund af konkret mistanke at reagere på
endnu flere oplysninger om for eksempel efterlyste personer eller mistænkelige køretøjer, der passerer grænsen, lyder det i aftaleteksten.
Der er også sat penge af til øget kontrol i havne og lufthavne, ligesom politikerne ønsker en intensivering i efterforskningen og overvågningen af udenlandske bander.
Endelig skal der opsættes "portaler" ved grænseovergangene, hvor der kan monteres kameraer til nummerpladegenkendelse.
Økonomisk tilføres der 50 millioner kroner til området næste år, og efterfølgende stiger beløbet over aftaleperioden, så det når niveauet omkring 125 millioner kroner i 2019.
En del af beløbet, mellem 20 og 24 millioner kroner, går hvert år til Skat.