Uanset hvilken model man bruger, bliver de billige ejendomme vurderet for højt og de dyre for lavt.
De billigste ejendomme bliver vurderet for dyrt, og de dyreste bliver vurderet for billigt.
Sådan har det været, uanset hvilken model det ekspertudvalg, der har gransket det skandaleramte ejendomsvurderingssystem, har benyttet.
- Der er en tendens til, at billige ejendomme overvurderes, mens dyrere ejendomme undervurderes, konstaterer udvalget og uddyber:
- Det gælder samtlige maskinelle modeller, udvalget har afprøvet, og det gælder også Skats vurderingsmodel.
Udvalget påpeger, at der altid vil være usikkerhed forbundet med ejendomsvurderinger og konstaterer samtidig, at den er højest i prisskalaens yderpunkter.
- Der er lavest træfsikkerhed på de atypiske ejendomme, for eksempel meget dyre ejendomme eller ejendomme, der ligger i tyndt befolkede områder, skriver udvalget.
Formand Peter Engberg Jensen, som er tidligere koncernchef i Nykredit, udpeger skævheden som et af de åbenlyse minusser ved den nye model, som udvalget anbefaler.
- Systemet vil hele tiden blive bedre, i takt med at flere handler bliver indregnet, og nye og bedre data indarbejdes i modellen. Men der er allerede fra start af et par udfordringer, som vi gør opmærksom på, konstaterer han i en pressemeddelelse.
- Det gælder på de områder, hvor der er meget få handler, for eksempel i landdistrikter eller blandt liebhaverejendomme. Her ved vi fra start af, at der er større fejlskøn forbundet med modellen, erkender formanden.
Den prototype til et nyt ejendomsvurderingssystem, som udvalget har udarbejdet, har en træfsikkerhed for parcelhuse på 67,5 procent.
Det vil sige, at den vurderer to ud af tre boliger til den rigtige værdi inden for en sikkerhedsafstand på plus/minus 20 procent.