Efter dansk pres: EU forbyder fire hormonforstyrrende stoffer

Efter næsten ti års indsats fra skiftende danske miljøministre vil der fra sommeren 2020 ikke længere være badebolde, voksduge, badeforhæng, badebassiner, regntøj eller andre produkter af plast blødgjort af fire potentielt hormonforstyrrende ftalater på hylderne i EU.

Det har EU-Kommissionen besluttet, skriver Politiken torsdag.

- Jeg er meget begejstret over forbuddet. Vi skal ikke udsættes for farlig kemi i vores hverdag, siger fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om forbuddet mod ftalaterne, som kan skade menneskers hormonsystem og deres evne til at få børn.

- Kemi omgiver os, men det skal være god kemi. Ikke farlig.

Det er første gang, at det lykkes at få gennemført et forbud med henvisning til de kemiske stoffers såkaldte cocktaileffekt fra de fire ftalater DEHP, BBP, DBP og DIBP.

Det glæder ministeren.

- Vi har grund til at kippe med flaget, da en række miljøministre af forskellige politiske farver har kæmpet for og nu er kommet igennem med det her. Det er en god dag for os alle sammen som forbrugere. Og så er det første gang, man ser på det med cocktaileffekten, så det er glædeligt, at vi endelig får forbuddet, siger han til Politiken.

Cocktaileffekten er et udtryk for, hvordan uønskede kemiske stoffer kan virke sammen, selv om det enkelte skadelige stof holder sig under grænseværdien.

Danske forskere har været pionerer, når det handler om at afdække blandt andet ftalaters samlede virkning på kroppen, skriver Politiken.

Det var en dansk undersøgelse af kemi i toåriges liv, der for snart ti år siden førte til, at den danske regering rejste sagen over for EU.

Undersøgelsen påviste, at toårige børn i deres hverdag blev udsat for ftalater i en grad, der kunne påvirke og forstyrre hormonsystemet.

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd mener man, at der er tale om en positiv nyhed,

Men ifølge seniorrådgiver Lone Mikkelsen har studier længe vist, at stofferne skaber sundhedsproblemer, og derfor er det også på høje tid, at forbuddet falder på plads.

- Beslutningen kommer sent. Vi har kendt til effekterne længe, og vi vil se nogle konsekvenser af, at det sker så sent, siger hun til Ritzau.

- Derudover har historien vist, at nogle virksomheder blot udskifter forbudte ftalater med andre ftalater, der kan have lignende effekter.

Og hvis man køber produkter fra internetsider uden for EU, er det ifølge Lone Mikkelsen "en helt anden historie". I disse produkter kan der være flere hormonforstyrrende stoffer, som ellers er forbudt i EU, understreger hun.