Når regeringen nu siger, at en justering af efterlønnen er rigeligt, udskyder man blot problemet, siger økonom
Når regeringen ikke længere ser det som afgørende at afskaffe efterlønnen, så udskyder den blot det presserende problem med at få lukket det store økonomiske hul i de offentlige finanser.
Det siger økonomiprofessor Michael Svarer til finansministerens udmelding om, at man kan nøjes med at fremrykke den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, hvor efterløns- og pensionsalderen sættes op.
- Det er en mellemløsning, fordi vi efter 2020 så stadig har problemet med en uholdbar økonomi, siger professoren fra Aarhus Universitet.
Michael Svarer forklarer, at en fremrykning hjælper med til at reducere underskuddet frem mod 2020, fordi man får pengene med det samme i forhold til en afvikling.
- Men når vi så er fremme ved 2020, skal politikerne finde ud af, hvad de skal lave af stramninger for at sikre det langsigtede problem med systematiske underskud på de offentlige finanser, siger Michael Svarer.
Regeringen har hidtil understreget, at målet er en gradvis afskaffelse af efterlønnen, da det er uholdbart at betale sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet.
Men på dagen, hvor regeringen fremlægger sin "reformpakke 2020", åbner finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Politiken for at aflyse afskaffelsen af efterlønnen i de vanskelige forhandlinger med Dansk Folkeparti.
Fremrykker man i stedet velfærdsaftalen fra 2006, som oprindeligt skulle træde i kraft i 2019, med fem år, betyder det, at folk i alderen 51 til godt 56 år må vente i op til to år med at få folkepension.
/ritzau/