Ekspert: Danmark har selv accepteret Thuleaftale

Det oplyser Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

Angiveligt bliver en tredjedel af de oplysninger, som hentes ned fra satellitter via den såkaldte Thule Tracking Station, benyttet af et amerikanske efterretningsnetværk med base i USA, skriver Jyllands-Posten.

- Selvfølgelig er det acceptabelt, at amerikanerne benytter Thulebasen. Vi har selv indgået aftalen. Det, vi har givet amerikanerne lov til, er at bruge lyttestationen, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

- Vi er ikke gået ind og har blandet os i, hvad de bruger informationerne til.

- Det kan rent logisk heller ikke lade sig gøre, fordi de smider et stort fiskenet ud, samler informationerne sammen og har nogle analytikere, der sidder og søger i de informationer, de finder, siger han.

Lektoren ved ikke, hvad der står i aftalen omkring brugen af Thulebasen. Han kan dog ikke forestille sig andet end, at den rent juridisk er formuleret så behændigt, at amerikanerne kan gøre, hvad der passer dem.

- Det er også til fordel for den danske stat, at amerikanerne nogle gange finder nogle ting, vi har brug for. Andre gange kan det selvfølgelig også misbruges, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Det er den risiko, vi løber, og det er også det, vi ser med NSA-skandalen, siger han med henvisning til efterretningstjenesten NSA, der de seneste måneder har været udsat for voldsom kritik for overvågning af borgere i forbindelse med kampen mod terror.

Peter Viggo Jakobsen har svært ved at se, hvorvidt den konkrete overvågning fra Thulebasen strider imod danske interesser. Og hvis Danmark begynder at protestere over USA's brug af lyttebasen, så vil amerikanerne bare bygge basen et andet sted.

- Hvis du ser på briternes evne til at gå ind og bestemme, hvad amerikanerne laver på de baser, de har i Storbritannien, så er det også meget begrænset, hvor reel indsigt briterne har i, hvad amerikanerne henter ned, siger han.

Når der indgås samarbejde med USA på disse områder, så er det ifølge lektoren en del af betingelserne, at amerikanerne ikke oplyser om alt, de foretager sig.

- Det bygger et langt stykke hen ad vejen på tillid til, at de ikke gør nogle ting, vi ikke bryder os om, pointerer han.

/ritzau/