Islamistiske grupper og kriminelle huserer i det nordlige Mali, hvor FN beder danske soldater om at operere.
Det er en blandet skare af jihadister, smuglere og landevejsrøvere, der venter de danske soldater i det nordlige Mali, hvis politikerne efterkommer en anmodning fra FN om at sende omkring 250 danske soldater til det vestafrikanske land.
Det fortæller Monique Alexis fra sit kontor i Malis hovedstad, Bamako, hvor hun er strategisk rådgiver for Institut for Menneskerettigheder.
- Der er jihadister fra de grupper, der invaderede det nordlige Mali i 2012, men der er også egentlige banditter, der bare prøver at tjene penge ved plyndringer, siger hun.
- Og ofte er grænserne mellem grupperingerne meget udflydende, siger hun.
Fælles for grupperne er, at de er svært bevæbnede, bekæmper regeringen og angriber de udsendte FN-soldater, hvoraf mere end 50 har mistet livet det seneste halve år.
De fleste soldater er dræbt i angreb med vejsidebomber.
Mali har fra gammel tid huset hovedfærdselsårerne for især narkotika, våben og menneskesmugling, og ruterne går stadig igennem den nordlige del af landet.
- Derfor er der også grupper af traffickere (smuglere red.), der angriber FN-styrkerne for at destabilisere området, så de kan blive ved med at tjene penge uden myndighedernes tilstedeværelse, siger Monique Alexis.
De væbnede grupper i Mali indgik i sommer en fredsaftale, men freden er skrøbelig.
Derfor kan det også ende med et længerevarende engagement, når Danmark inden længe forventes at sende soldater til Mali som led i regeringens varslede "yderligere militære bidrag" til FN-missionen i landet.
- Der kommer i hvert fald til at gå tre år, før der for alvor er håb om en form for varig fred, siger Monique Alexis.
Regeringen har i sit nyligt fremsatte lovkatalog varslet en afklaring af det kommende militære bidrag til Mali og vil efter planen fremlægge beslutningsforslag om det i første halvdel af november.