En opgørelse viser, at hvert fjerde folketingsmedlem ikke har haft poster, der kunne indfri lokale valgløfter.
Politikernes lokale løfter under valgkampen er ofte tomme, skriver Ugebladet A4.
De har foretaget en gennemgang af mærkesager fra valget i 2011, og sammenlignet det med hvor mange af de valgte politikere, der er endt på poster i Folketinget, der giver adgang til at gøre noget ved de lokale mærkesager.
Gennemgangen viser, at hvert fjerde folketingsmedlem ikke har formået at sætte sig på en udvalgs-, ordfører- eller ministerpost, der giver adgang til at arbejde for de lokale mærkesager, vedkommende profilerede sig på under valgkampen forud for folketingsvalget i 2011.
- Man må ikke som vælger tro, at lokale mærkesager ligger øverst på prioriteringslisten for politikerne, når de sidder på Christiansborg og repræsenterer os alle sammen, siger parlamentsforsker Asbjørn Skjæveland fra Aarhus Universitet.
Det danske valgsystem er ellers indrettet således, at politikerne skal kunne repræsentere den egn, de er valgt i, når de træder ind på Christiansborg. Men i praksis er det ikke altid sådan, det går, viser opgørelsen.
Ugebrevet A4 har indsamlet de lokale mærkesager, politikerne lagde frem op til valget i 2011 ved at gennemgå politikernes egne hjemmesider samt valgsites fra Altinget og Politiken.
På den måde har de fundet frem til i alt 398 lokale mærkesager fra 142 af de 175 politikere, der blev valgt til Folketinget.
Gennemgangen afslører, at politikerne i den konservative folketingsgruppe er dem, der har været dårligst til at påvirke deres lokale mærkesager.
43 procent af den konservative gruppe har ikke fået sat sig på en post, der giver dem adgang til at arbejde med de mærkesager, de stillede op på. Det svarer til tre ud af de syv folketingsmedlemmer, som havde lokale valgløfter med i deres valgkamp.