Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem størrelsen på kontanthjælpschecken og lysten til at søge ud på arbejdsmarkedet.
Det vurderer tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.
- Det er en del af billedet, at selv om vi har relativt høje overførelser, så har vi stadig en af de højeste beskæftigelsesandele i OECD-landene.
Så det er ikke sådan, at man kan konkludere, at jo højere overførelser, jo lavere beskæftigelse, siger han.
En ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at sikkerhedsnettet i det danske velfærdssamfund, kontanthjælpen, dækker så bredt, at det for nogle ledige ikke kan svare sig at tage et job til mindsteløn.
Det har vakt en debat blandt politikere om, hvorvidt der skal skæres i kontanthjælpsydelserne for at motivere ledige ud på arbejdsmarkedet.
Men Torben M. Andersen henviser til tal fra OECD, der viser, at 26-27 procent af den danske befolkning i den arbejdsduelige alder er uden beskæftigelse.
Og det bringer Danmark op i toppen af lande med færrest personer uden beskæftigelse.
Den tidligere overvismand mener ligeledes, at man skal passe på med at gøre velfærdssamfundet hovedansvarlig for ledigheden.
- Det er værd at fremhæve, at de fleste ydelser i Danmark ikke bare er nogen, man kan få uden videre. Der er forskellige krav om aktiv jobsøgning, deltagelse i aktiveringsprogrammer og så videre.
- Så det er ikke korrekt at portrættere det som om, man bare passivt kan modtage ydelserne, fastslår han.
Dansk Arbejdsgiverforening skriver i rapporten, at havde Danmark samme andel af offentligt forsørgede som Sverige, så ville 270.000 personer færre modtage offentlige ydelser, og udgifterne ville hvert år være næsten 50 milliarder kroner lavere.
/ritzau/