Om man så udflyttede alle statslige styrelser, ville det ikke kunne vende udviklingen på landet, siger ekspert
Udflytning af statslige arbejdspladser vil ikke i sig selv kunne vende udviklingen i landdistrikterne.
Det siger professor og leder af Center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Anne-Mette Hjalager.
Udtalelsen kommer, efter at Dansk Folkeparti har navngivet 12 arbejdspladser - hovedsagelig statslige styrelser - som ifølge partiet kan flyttes fra hovedstadsområdet til provinsen for at skabe mere liv vest for Valby Bakke.
- Der er ikke helt styr på proportionerne i det her. Selvom det da kan give et tilskud, så tror jeg ikke, at der findes statslige styrelser og arbejdspladser nok til at vende den her udvikling, siger hun.
- De statslige arbejdspladser kan ikke modsvare det samlede billede af, hvad der er sket de seneste mange år, siger hun og fortsætter:
- Skolevæsnet, ældreforsorgen og administrationen er i den grad blevet centraliseret. Og hvis du ser på regionerne er billedet det samme med blandt andet sygehusvæsnet og psykiatrien. Det samme er sket inden for Forsvaret.
- Der er nogle enorme kræfter i spil i både kommuner, regioner og ikke mindst på det private arbejdsmarked, siger Anne-Mette Hjalager.
Dansk Folkeparti vil blandt andet se på, at Geodata, Søfarts-, energi- og erhvervsstyrelsen kan flyttes ud af hovedstaden, i øvrigt sammen med Bane Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut.
Spørgsmål: Er det symbolpolitik?
- Det er det også. Det er langt, langt mere vanskeligt at forklare konsekvenserne af de mange store reformer, når det kommer til affolkningen af landområderne, end det er at sige, at man vil sende nogle styrelser ud, siger Anne-Mette Hjalager.