Det kan nedbryde hele SU-systemet, at EU-borgere kan få uddannelsesstøtte i Danmark, mener Enhedslisten. Partiets EU-ordfører kritiserer, at EU-domstolen ikke tager hensyn til de enkelte landes velfærdssystemer.
- EU's afgørelse om, at EU-borgere skal have SU trækker en streg i sandet, fordi den ikke længere tillader os at skelne mellem, om man primært er her for at arbejde eller studere, og det, frygter jeg, kommer til at lægge et kæmpe pres på SU-systemet, siger Nikolaj Villumsen, der er partiets EU-ordfører.
Meldingen kommer efter, at en EU-dom torsdag slog fast, at man som arbejdstager i Danmark har ret til SU, hvis man påbegynder et studie her.
Hidtil har de danske myndigheder ellers afvist at give SU til EU-borgere, hvis man mente, at de blot kom hertil med det primære formål for at studere.
Og Nikolaj Villumsens frygt kan meget vel være reel. For selvom EU-dommen ikke ændrer på en lovgivning, så irettesætter den Danmarks måde at fortolke loven på.
- Der er ikke noget nyt under solen. Det er ikke en overraskende dom, men de danske myndigheder har brugt en anden fortolkning. Og de fortolkninger lider skibbrud, siger Peter Pagh, professor og forsker i EU-ret ved Københavns Universitet.
Dommen kan derfor ifølge ham sagtens få konsekvenser for det danske velfærdssamfund.
- Det er rigtigt, at det får en konsekvens, for vi har holdt de her folk væk ved at lave en subjektiv vurdering og sagt, at de ikke var her som arbejdstager, men fordi de skulle studere, siger Peter Pagh og fortsætter:
- Og det er klart, at det betyder, at man skal betale til nogle, som man måske ikke har ønsket at betale til. Hvis jeg kom fra en stor del af EU-landene, ville jeg gøre meget for at få et job i Danmark to måneder, inden jeg startede på studiet.
Han understreger samtidig, at Folketinget ikke kan gøre noget ved det, fordi der er tale om EU-regler og retten til at være vandrende arbejdstager og være omfattet af det pågældende lands velfærdsordninger.
- Det her er ikke en dansk opfindelse eller noget Folketinget kan lave om på. Det eneste, Folketinget kan gøre, er, at vi kan melde os ud af EU eller ophæve uddannelsesstøtten. For når vi er inde i EU, er det afgjort, siger han.
/ritzau/