Flere hundrede danskere har allerede stemt om retsforbeholdet, selvom lovforslaget endnu ikke er færdigt.
Siden 8. oktober har vælgere kunnet brevstemme til den forestående folkeafstemning om EU-retsforbeholdet, til trods for, at et lovforslag, der ligger til grund for afstemningen først vedtages endeligt i Folketinget torsdag og faktisk er ændret siden 8. oktober.
Det vækker kritik fra Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, der anbefaler et nej ved afstemningen.
Han understreger, at hans kritik af processen er rent principiel og ikke handler om, om det vil være til fordel for ja- eller nej-siden.
- Folk har dermed stemt om et forslag, som de ikke kendte alle konsekvenserne af, siger Søren Søndergaard.
Indenrigsministeriet indsamler ikke løbende oplysninger om, hvor mange brevstemmer, der er afgivet, men i landets største kommune, København, har 788 personer brevstemt frem til onsdag.
Det er dog faktisk muligt at ændre sin brevstemme, hvis man har skiftet mening om lovforslaget efter ændringerne.
Søren Søndergaard opfordrer også regeringen til at gøre befolkningen opmærksom på, at man muligvis har stemt på noget andet, end man troede.
Lovforslaget blev fremsat 8. oktober. Grunden til, at man allerede har kunnet stemme fra den dag, er, at alle danskere, også dem i udlandet, skal have mulighed for at nå at stemme.
Men undervejs gennem behandlingen i Folketinget er forslaget - eller rettere sagt de bemærkninger, der ledsager det - blevet ændret.
Nu fremgår det, at partierne bag den politiske aftale - Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og De Konservative har svoret, at de ikke vil melde Danmark ind i EU's asyl- og flygtningepolitik med mindre de alle er enige om det.
Venstre, Socialdemokraterne og Konservative har oven i det sat trumf på ved, at de ikke vil gå med i asyl- og indvandringspolitikken uden en forudgående folkeafstemning.