Regeringen vil udvide skolebestyrelserne, så erhvervslivet og foreninger også får et ord at skulle have sagt.
Skolernes bestyrelser skal ikke længere blot være forbeholdt lærere, elever og deres forældre.
VK-regeringen foreslår nemlig i sit nye udspil til en bedre folkeskole, "Faglighed og frihed", at skolebestyrelserne udvides.
- Regeringen vil give frihed til, at skolebestyrelsen kan tilbyde op til to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra lokale ungdomsuddannelser, hedder det i det 60 sider lange udspil.
- Derved sikres yderligere lokal forankring af folkeskolen, og samarbejdet i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes, hedder det.
Skolebestyrelsen fastsætter i dag principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser).
Endvidere samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling mellem lærerne, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik med videre og endelig skolefritidsordningens virksomhed.
Derudover skal skolebestyrelsen blandt andet godkende skolens budget og undervisningsmidler samt fastsætte ordensregler for skolen.
Ved hver selvstændig skole skal der oprettes en skolebestyrelse bestående af fem eller syv forældrerepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter samt to elevrepræsentanter.
Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Forældrerepræsentanternes valgperiode er fire år. De øvrige medlemmers valgperiode er ét år.
Forslaget er en del af regeringens ønske om at skabe friere rammer for, hvordan man lokalt vil indrette sig.
/ritzau/