Annonce
Politik

EU-Parlamentet vånder sig ved budgetaftale

Blot få timer efter at det irske EU-formandskab sent onsdag aften meddelte, at der var fundet et kompromis med Europaparlamentets forhandlere om EU's langtidsbudget, er der højlydt murren i krogene i parlamentet.

Mens det irske formandskab omhyggeligt understreger, at aftalen er indgået med parlamentets chefforhandler, den franske højrepolitiker Alain Lamassoure, lufter flere af de øvrige fire forhandlere offentligt deres vrede.

Danske Anne E. Jensen har over for Ritzau med behersket begejstring beskrevet kompromisset som "det muliges kunst".

Men hendes tyske medforhandler, den konservative Reimer Böge, siger torsdag, at han ikke kan acceptere aftalen, som den ligger, og at han derfor forlader sit budgetjob.

Böge beskriver over for det tyske nyhedsbureau dpa den irske chefforhandler, udenrigsminister Eamon Gilmores, udtalelser om forhandlingerne som "en temmelig kritisabel manipulation".

Også den socialistiske forhandler, bulgarske Ivailo Kalfin, har blandt andet på Twitter givet udtryk for, at han ikke er tilfreds.

Kalfins to magtfulde partifæller Hannes Swoboda og Martin Schulz, der er henholdsvis socialistisk gruppeformand og formand for hele parlamentet, har også luftet deres skepsis. Men i mere afdæmpede vendinger.

- Det er klart, at der ikke er tilslutning fra Europaparlamentet på nuværende tidspunkt. Vi vil ikke træffe en forhastet beslutning uden at have overvejet sagen nærmere. Jeg kan ikke afpresses, siger Swoboda ifølge dpa.

Mens parlamentsformand Schulz på Twitter skriver, at "MFF-forhandlingerne sluttede i går. Det betyder ikke, at der er en aftale. Nu skal parlamentet og rådet studere og diskutere pakken".

Kilder tæt på forhandlingerne tror dog stadig på, at aftalen nok skal komme endeligt på plads, når den bliver forelagt medlemslandenes europaministre på tirsdag og det samlede parlament om små to uger.

Flere giver udtryk for, at der i nogen grad er tale om spil for galleriet, der skal tjene til at vise, at det har gjort lige ondt på alle parter at indgå den komplicerede aftale om EU's næsten 1000 milliarder euro store budget for de næste syv år.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne