Falske bryster der giver kræft, underlivsnet der er livsfarlige, og kunstige hofter der frigiver giftige metalstumper i kroppen.
Patienter i EU skal være bedre sikret, når de lægger sig på operationsbordet, og EU-Parlamentet er tirsdag nået til enighed om ønsker og forslag, når forhandlingerne med medlemslandene om ny lovgivning snart går gang.
Afstemningen i parlamentet, der giver chefforhandler Dagmar Roth-Behrendt lov til at indlede forhandlingerne, handler om et udspil fra EU-Kommissionen, der skal holde bedre styr på medico-udstyr.
I kommissionens udspil lægges blandt andet op til, at producenter skal registrere sig selv og deres udstyr i en database - og at de desuden får flere uanmeldte kontrolbesøg.
Samtidig skal udstyret have et mærke, så man hurtigt kan finde ud af, hvilken patient der har fået det indopereret, og hvilken producent der har lavet det.
De nye regler skal forhindre nye skandaler, som da man i 2010 fandt ud af, at 30.000 franske kvinder havde fået indopereret brystimplantater, der bristede og forårsagede flere tilfælde af kræft.
Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for forslaget. I EU-Parlamentet synes socialdemokraten Christel Schaldemose ikke, at det er vidtgående nok.
- Afstemningen i dag er et skridt fremad for patienterne, men det er ikke en milepæl for deres sikkerhed, siger hun til Ritzau.
Hun har længe kæmpet for at få indført en systematisk test af medicinsk udstyr, før det bliver taget i brug på patienter - ligesom man tester medicin, før det bliver masseproduceret.
- Desværre har de borgerlige i Europaparlamentet tænkt mere på industrien end patienternes behov, og derfor får vi ikke den centrale godkendelse, der kan give patienterne mere sikkerhed, siger Schaldemose.
Hun bakkes op af Margrete Auken (SF), der heller ikke er tilfreds med resultatet.
- Når skandalerne med brystimplantater og hofteproteser ruller, taler alle med om patienternes sikkerhed.
- Men når vi så endelig kan gøre noget ved det som ved dagens afstemning, så forsvarer højrefløjen industriens interesser, siger Margrete Auken.
Medlemslandene diskuterede forslaget i december 2012 og skal nu enes om et endeligt forslag med parlamentet, før reglerne kan blive til lov. De nye regler ventes at være fuldt i kraft i 2017.
/ritzau/