Efterlønnerne siger, at de fortsat gerne vil arbejde lidt. Men når det kommer til stykket, gider de alligevel ikke gøre det.
Blot ni procent af efterlønnerne vælger den fleksible model, hvor efterlønnen
suppleres med lønindkomst fra arbejde.
Det viser en undersøgelse blandt 1700 efterlønnere, som professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet har gennemført, skriver Politiken lørdag.
- Hvis man spørger folk, om de vil benytte en fleksibel tilbagetrækningsordning, svarer 50-60 procent ja. Men alligevel forlader stort set alle arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, konstaterer Per H. Jensen over for avisen.
Formanden for funktionærer og tjenestemænd i FTF, Bente Sorgenfrey, er ikke imponeret over, at kun ni procent benytter den fleksible efterløn, hvor man kan arbejde op til 29,6 timer om ugen og få udbetalt efterløn for de resterende timer.
Arbejder man i en uge mere end maks.-timetallet, får man ikke efterløn
den uge.
- Under 10 procent er altså ikke ret meget. Potentialet er stort. Mindst 50
procent vil gerne trappe langsomt ned, siger Bente Sorgenfrey.
Ifølge professor Per H. Jensen er der et stort arbejdspotentiale i
efterlønnerne.
29 procent af efterlønnerne svarer i hans undersøgelse, at de gerne ville have
haft et arbejde i dag, hvis de havde haft mulighed for det. Det svarer til
cirka 45.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Af disse ufrivillige
efterlønnere svarer 74 procent, at de ville have accepteret et mindre
ansvarsfuldt arbejde. 51 procent ville have accepteret at gå ned i løn.
Mange efterlønnere vil altså gerne arbejde, men ifølge Per H. Jensen har
virksomhederne svært ved at levere varen i form af job, som både er på nedsat tid og med interessante arbejdsopgaver. For hvis ikke de tilbudte job er
interessante, vælger medarbejderen i stedet det bratte farvel til
arbejdslivet.
/ritzau/