Forslag om, at ledige kan vinke farvel til otte dage med dagpenge om året, giver besparelser på 890 millioner.
Det må ikke koste en krone mere end nu. Sådan lød ordren fra politikerne til medlemmerne af Dagpengekommissionen, da de i 2014 fik til opgave at komme med forslag til en modernisering af dagpengesystemet.
Og Dagpengekommissionen holder sig inden for de økonomiske rammer. Det viser den rapport, som offentliggøres mandag.
Her er et overblik over kommissionens skøn for de største merudgifter og besparelser:
I merudgifter vil det koste:
* 690 millioner kroner - at forlænge muligheden for at modtage dagpenge fra to til tre år. Kravet er, at en ledig har mindst seks måneders beskæftigelse i de første to år.
* 110 millioner kroner - at satsberegningen baseres på de 12 måneder de seneste 24 måneder, hvor indkomsten har været højest.
* 420 millioner kroner - at forbruget af dagpengedage tælles i timer. I dag opgøres forbruget i hele uger. Dermed vil selv nogle få dages arbejde tælle med på beskæftigelseskontoen.
Og der kan spares:
* 890 millioner kroner - på at udbetale to dagpengedage mindre hver tredje måned. Hvis den ledige har været i job mindst 15 dage i perioden, bortfalder karensdagene.
* 290 millioner kroner - på at sætte satsen for dimittender ned til 78 procent fra nu 82 procent af det maksimale dagpengebeløb.
* 70 millioner kroner - at ændre optjeningsretten til dagpenge til indkomst fra nu timer.
Kilde: Dagpengekommissionens rapport.