Regeringen lægger i sit finanslovforslag for 2015 op til, at de offentlige midler til forskning skal udgøre en mindre del af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, end tilfældet er i 2014.
I 2014 udgør det offentlige forskningsbudget 1,10 procent af BNP, mens det næste år bliver 1,09 procent af BNP ifølge regeringens finanslovforslag.
Regeringen vil samlet set øremærke 21,4 milliarder kroner til forskning i 2015. Det er 100 millioner kroner mere end i år.
Men hvis regeringen havde fastholdt en bevilling til forskning svarende til 1,10 procent af BNP, skulle der være afsat knap 21,7 milliarder kroner til forskning i 2015.
Det vil sige knap 300 millioner kroner mere, end det fremgår af forslaget. Det er dog under forudsætning af, at der er en vækst i den danske økonomi på to procent i 2015, som regeringen forventer.
Regeringen skriver dog i forslaget, at den holder sig pænt over sin egen målsætning.
- Regeringen lever dermed op til målsætningen om, at de offentlige bevillinger til forskning og udvikling skal udgøre mindst en procent af BNP, hedder det i finanslovforslaget for 2015.
Forslaget om, at forskningsmidler skal udgøre en mindre del af BNP i 2015, møder dog kritik hos blandt andre Ingeniørforeningen.
- Med endnu et fald i midlerne til den offentlige forskning risikerer Danmark at gå glip af væksten og de varige job, når krisen slipper sit tag i Danmark, siger Frida Frost, der er formand for Ingeniørforeningen, i en pressemeddelelse.
Også andre organisationer har tidligere flaget for flere penge til forskning.
Dansk Industri har sammen med Danske Universiteter og hovedorganisationen Akademikerne et ønske om, at de offentlige bevillinger til forskning på længere sigt skal udgøre 1,5 procent af BNP, hvilket er langt fra det nuværende niveau.
/ritzau/