Indvandrere skal ikke have særligt tilskud til efterskoleophold, lyder et spareforslag i finanslovsudspil.
Der bliver mindre at forhandle om end sidste år for de partier, der skal sikre regeringen flertal for næste års finanslov.
Finansminister Kristian Jensen (V) spiller ud med en forhandlingsreserve på 1,35 milliarder kroner årligt, fremgår det af finanslovsforslaget, der præsenteres torsdag.
Sidste år var forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner.
Samtidig med finanslovsudspillet offentliggør regeringen Økonomisk Redegørelse, som Ritzau har set. Heraf fremgår det, at regeringen regner med, at det offentlige forbrug vil vokse med 0,4 procent næste år.
Prognosen kommer, efter at såvel Kristian Jensen som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har meldt ud, at Venstre ikke længere bekender sig til nulvækst i det offentlige.
Det var ellers det, partiet gik til valg på i 2015.
Det offentlige forbrug går til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Det vil eksempelvis sige sygehuse, skoler og politi.
Af de papirer, Ritzau har set onsdag aften, fremgår der ikke særlig meget om finansieringen af regeringens udspil.
Regeringen nævner en række "omprioriteringer", der giver plads til nye initiativer.
Blandt andet skal indvandrere ikke længere have et særligt tilskud til efterskoleophold. Og en tredjedel af undervisningen på gymnasiale suppleringskurser skal omlægges til fjernundervisning.
Desuden vil regeringen forhøje den rente, selskaber skal betale, når de skylder i skat. Det ventes at give 120 millioner kroner i kassen.
De seneste dage har regeringen offentliggjort en lang række forslag, den vil bruge penge på. Blandt andet flere pædagoger til udsatte børn og en række afgiftslettelser.
