Annonce
Politik

Flere er kommet på kontanthjælp det seneste år

Foto: Per Houby, arkivfoto

Knap 178.000 personer får kontanthjælp i Danmark. Udlændinge på kontanthjælp er steget 82 procent på et år. Lolland stadig i top.

De danske modtagere af kontanthjælp har indtil nu spillet en stor rolle i valgkampen, hvor politikerne blandt andet har diskuteret, om det kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Torsdag er Danmarks Statistik klar med de nyeste tal for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der er i Danmark:

I alt modtog 177.800 personer en eller flere kontanthjælpsydelser i marts 2015. Det er 1700 eller omkring én procent flere personer end i samme måned året før.

Tallet dækker blandt andet over en stigning i kontanthjælp til udlændinge, som hører under integrationsloven, på 5400 personer sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er en stigning på 82,2 procent. I alt modtager 11.900 udlændinge, som hører under integrationsloven, nu kontanthjælp. Heraf vurderer kommunerne, at 285 er jobparate.

- Stigningen skyldes, at der har været en større tilstrømning af flygtninge til landet, siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Carsten Bo Nielsen.

- Det er kontanthjælpsydelser, som typisk går til flygtninge og familiesammenførte, som hører under integrationsloven, siger han.

Efter tre år overgår udlændinge til det almindelige kontanthjælpssystem, hvis de ikke har fået arbejde i mellemtiden.

De samlede udgifter til kontanthjælpen er steget med 26 millioner kroner i marts i forhold til marts 2014, så den samlede regning lyder på 1,9 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 1,4 procent.

En person kan modtage flere kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, og i alt blev der udbetalt 2000 færre kontanthjælpsydelser end i samme måned sidste år, hvilket er et fald på en procent.

Antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er fra marts 2014 til marts 2015 faldet med 8800 personer eller 23,2 procent.

Samtidig er antallet af ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere steget med 5100 personer, svarende til en stigning på 6,4 procent.

Regionalfakta: Her får flest kontanthjælp

Sådan fordeler andelen af kontanthjælpsmodtagere per 1000 indbyggere i alderen 16-64 år sig rundt om i kommunerne. I parentes er angivet det faktiske antal personer, der modtog en eller flere kontanthjælpsydelser i marts.

1. Lolland: 79 (1967)
2. Albertslund: 74 (1296)
3. Brøndby: 73 (1598)
4. Ishøj: 71 (1016)
5. Slagelse: 70 (3359)
6. Høje-Taastrup: 65 (2039)
7. Guldborgsund: 65 (2370)
8. Fredericia: 65 (2037)
9. Odsherred: 64 (1204)
10. Odense: 63 (8292)

...

90. Hørsholm: 29 (401)
91. Dragør: 29 (231)
92. Skanderborg: 28 (1008)
93. Gentofte: 28 (1284)
94. Lyngby-Taarbæk: 28 (945)
95. Rudersdal: 25 (795)
96. Egedal: 24 (604)
97. Allerød: 23 (331)
98. Læsø: 17 (16)
Bemærk, at andelen for Læsø Kommune er beregnet på baggrund af 956 indbyggere i alderen 16-64 år. Det betyder, at andelen per 1000 indbyggere bliver større end det faktiske antal personer, der har modtaget en eller flere kontanthjælpsydelser i marts.

Kilde: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau
/ritzau/

  • #80715
    Foto: Per Houby, arkivfoto
Annonce
Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

112

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne