Regningen for danske bomber over Libyen vokser støt. Flere må ryste op, mener partier.
Den danske regning for bomberne mod Libyen nærmer sig hastigt 200 millioner kroner, og efterhånden som udgifterne vokser for alle landene bag den militære indsats, vil krigsøkonomien sætte fut i skænderiet inden for Nato om fordelingen af byrderne på små og store skuldre.
Det mener forsvarsordførerne for både Venstre og Socialdemokraterne.
- De, der ikke yder så meget militært, må så yde økonomisk, siger Helge Adam Møller, forsvarsordfører for regeringspartiet De Konservative.
Han er sikker på, at diskussionen om byrderne i Nato bliver intensiveret af krigen.
Den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, er også sikker på, at byrdefordelingen i Nato bliver et emne i den kommende tid.
- Skal et lille land som Danmark være en af hovedkræfterne, når man forsøger at forhindre overgreb på civile, siger han.
- Man skal finde en model, hvor udgifterne fordeles mere ligeligt, siger Dyrby.
Holger K. Nielsen fra SF går ud fra, at regeringen tager diskussionen om byrderne op i Nato.
Karsten Nonbo fra regeringspartiet Venstre adskiller sig fra de andre ordførere ved ikke at forvente mere diskussion og penge og soldater i Nato.
- Andre yder på andre områder, siger han og nævner, at Danmark ikke har en ubådsflåde.
Ingen af de fire ordførere mener, at var noget alternativ til, at Danmark gik ind i krigen, selv om Nato også har ramt civile i hvert fald i ét tilfælde.
Når ikke flere civile er ramt af Nato, skyldes det netop de teknologisk bedre, men kostbare bomber, påpeger Helge Adam Møller. De 200 millioner kroner er billigt for at undgå folkemord, mener Helge Adam Møller.
Den foreløbige bomberegning på 200 millioner svarer til byggeri af et par folkeskoler eller løn til 8000 sygeplejersker i et år.
/ritzau/