Annonce
Politik

Foghs lærling: Afdragsfrie lån har gavnet danskerne

VK-regeringen gjorde rigtigt i at indføre de udskældte afdragsfrie lån, som ifølge flere økonomer har været med til at skabe boligboblen og forværre den økonomiske krise.

Det fastholder gruppeformand og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, der som skatteminister i VK-regeringen var tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) trofaste støtte.

- Hvis der er noget, der skulle have været lavet om i 00'erne, så var det ikke indførslen af afdragsfrie lån.

- Man skal huske på, at for rigtigt mange danskere har de afdragsfrie lån været med til at give dem fantastiske muligheder og fantastisk frihed de sidste 10 år, siger Kristian Jensen.

Anders Fogh Rasmussen siger søndag i et interview i Jyllands-Posten, at boligejerne selv bærer ansvaret, hvis de har overbelånt deres bolig med de afdragsfrie lån, der blev indført i 2003.

- Jeg er ikke sådan en barnepigepolitiker, der mener, at man skal holde folk i hånden. Jeg mener, at man godt kan overlade folk et personligt ansvar, siger Fogh til Jyllands-Posten.

Og Kristian Jensen er helt på linje med sin tidligere partiformand.

- Spørgsmålet er jo, om man skal begrænse friheden for de mange, fordi der er enkelte, der har problemer. Det synes jeg ikke, siger han.

Venstres gruppeformand erkender dog, at VK-regeringen burde have været bedre til at styre økonomien i den offentlige sektor, hvor der gang på gang blev brugt flere penge, end der var afsat.

- Hvis vi skulle have gjort noget anderledes i 00'erne, så var det at bremse overforbruget i den offentlige sektor, ikke at ændre boliglånene, siger Kristian Jensen.

Ifølge V-politikeren er det dog "ren og skær hykleri", at Socialdemokraterne i dag kritiserer VK-regeringen for at medvirke til overophedning af økonomien, når de selv ville have brugt endnu flere penge.

- Op gennem 00'erne fik vi at vide det stik modsatte fra Socialdemokratiet. Dengang blev vi beskyldt for at bruge for få penge og være for store sparegrise.

- I dag får vi så at vide, at vi har været for ødsle og brugt for mange penge. Det kan jeg ikke tage alvorligt, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Annonce
Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya