På to uger har 50.000 borgere skrevet under på, at de vil have politikerne til at afskaffe uddannelsesloftet.
Danmarkshistoriens første borgerforslag har på knap to uger opnået 50.000 stemmer, og dermed skal Folketinget nu fremsætte, behandle og stemme om, hvorvidt uddannelsesloftet skal afskaffes.
Det glæder forslagsstiller Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
- Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk.
- Men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger og lader offentlighedens stemme veje tungt, når der træffes beslutninger, så det ikke kun er lokumsaftaler, siger han.
Forslaget går ud på at afskaffe uddannelsesloftet, også kaldet begrænsning af dobbeltuddannelse.
Men både Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har på forhånd udtalt, at de står fast på at begrænse dobbeltuddannelse.
Et flertal i Folketinget besluttede i 2016, at man som udgangspunkt ikke skal kunne tage mere end en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
Loftet blev indført for at skaffe cirka 300 millioner kroner, som skulle bruges til at reparere dagpengesystemet.
Og borgerforslaget har ikke angivet, hvor pengene skal findes. Men det mener forslagsstillerne blot er en formsag.
- Der har været meget snak om et råderum på 32 milliarder kroner, og at man har lavet en ny forsvarsaftale til 13 milliarder kroner. Det handler om politisk vilje, siger Jens Philip Yazdani.
Borgerforslag er en helt ny mulighed, Folketinget har åbnet for.
Et borgerdrevet forslag er helt konkret et beslutningsforslag, som har indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, der støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.
Man skal logge ind med NemID for at underskrive, så underskrifterne er således verificeret.
Sana Mahin Doost, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, er enig i, at pengene bør kunne findes.
- Politikerne har også et ansvar for at kigge på det, borgerne har ikke nødvendigvis den fornødne viden om statsbudgettet til at vurdere den slags.
- Der er et økonomisk råderum på 33 milliarder kroner, og her er tale om 300 millioner kroner, det er småpenge i statens budget, hvis man har den politiske vilje, siger hun.
Det fremgår ikke, hvor mange af underskriverne der er studerende.
