Hvis man spørger nogle af forligspartierne, er den nye sygedagpengereform en udmærket overgangsordning.
Den sikrer nemlig, at syge i dag ikke risikerer at stå uden en indkomst.
Selvom 800 syge personer mister al form for indtægt i første halvdel af 2014, da de ikke er dækket af den nye reform, mener partierne, at reformen er til gavn for de fleste sygemeldte, der i dag er i dagpengesystemet.
- Hvis man bliver syg og kommer ind i systemet fra nu af, så er man sikret forsørgelse. Samtidig har vi fundet 130 millioner kroner, der skal sikre, at ingen fra 1. juli falder ud af systemet, siger medlem af Beskæftigelsesudvalget, Jens Joel (S), til Ritzau.
Reformen, der træder i kraft 1. juli næste år, skal sikre, at modtagere af sygedagpenge ikke risikerer at stå uden indkomst, når deres periode udløber.
- Vi har lavet en overgangsordning for dem, der er i sygedagpengesystemet, når loven træder i kraft. Og det er en bedre ordning end den, der var lagt op til, siger De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær.
Grænsen på 52 uger er med den nye reform fjernet, og det betyder, at syge ikke automatisk får frataget deres ydelser, når perioden udløber.
Hvis man stadig er berettiget til sygedagpenge, vil man modtage en form for kontanthjælpsydelse.
Både De Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne melder ud, at det ikke er muligt at lovgive med tilbagevirkende kraft, da der er usikkerhed omkring, hvor grænsen skal sættes.
Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, mener også, at det er et spørgsmål om økonomi, der gør, at reformen ikke kan træde i kraft før.
- Hvis reformen træder i kraft tidligere, vil det koste nogle penge. Men der er også noget praktisk i det i forhold til, at der stadig mangler noget af lovarbejdet. Så loven kan altså ikke træde i kraft en uge efter, at den er vedtaget, siger Joachim B. Olsen.
/ritzau/