Slår fast: Derfor giver storkommuner ikke altid gevinst

En myte lever i bedste velgående, fortæller Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Forestillingen om, at når vi slår noget sammen, bliver det nødvendigvis både billigere og mere effektivt. Intuitivt giver det ellers god mening.

Slå Lolland og Guldborgsund kommuner sammen, spar ansatte og herved penge. En idé erhvervsprofilen Stig Ellkier-Pedersen har fremført.

Men helt så ligetil er det ikke, forklarer forskeren. Bare se på, hvad der er sket med de resterende kommuner efter sammenlægningen i 2007.

Selvom der visse steder blev sparet penge ved den store kommunesammenlægning, blev det andre steder dyrere. Og når tallene lægges sammen, "ender vi i et stort nul," forklarer kommunalforskeren.

Det er rigtigt nok, at der eksisterer stordriftsfordele, pointerer Roger Buch, men der findes også ulemper.

- Ting kan blive for store. Når man bliver en stor organisation, bliver det svært at overskue. Man har ikke overblikket og spilder penge ved ikke at have et samlet billede. På mange måder er det nemmere i en lille enhed, siger Roger Buch.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Borgerne siger muligvis nej

Hvis Guldborgsund og Lolland kommuner besluttede at slå pjalterne sammen, hvordan skulle det så lade sig gøre?

Det er egentlig lige til, forklarer kommunalforskeren. Når de to kommuner er enige, går de til Indenrigsministeren, og så antager Roger Buch, at Folketinget vil sige god for det.

Først skal kommunerne altså enes. Det kan blive et problem. Borgerne lovpriser ikke nødvendigvis en sammenlægning. Se bare på Holstebro og Struer, pointerer Roger Buch.

Tilbage i 2015 skulle de til stemmeurnerne, ikke blot for at tage stilling til retsforbeholdet, men også for at afgøre kommunens skæbne.

Skulle de blive en stor Holstebro-Struer Kommune?

- Både i Holstebro og i Struer sagde borgerne pænt nej tak. Så det bedste råd er måske, at man skal lade være med at spørge borgerne, fordi så ender man nok med, at borgerne siger nej tak, siger kommunalforskeren.

Et nej, Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) også hæfter sig ved.

Hjælpende hænder i systemet

Lolland Kommune er en fattig kommune, Guldborgsund lidt rigere. De her stordriftsfordele, der kunne være – altså spare en kommunaldirektør, en borgmester og noget administration væk – pengene kunne i stedet gå til varme hænder, til kultur eller andet. Hvad tænker du om det argument?

- Det er et argument, der kun ser på stordriftsfordelene. Man kan spare en kommunaldirektør, men når en kommune bliver større og mere kompleks, betyder det, at den kommunaldirektør og fagdirektører får brug for nogle hjælpende hænder længere nede i systemet for at holde styr på den mere komplekse institution.

- De landsdækkende analyser viser, at der er sparet kommunaldirektør- og borgmesterlønninger, men der er til gengæld brugt penge på en masse andre ting for at holde sammen på den mere komplekse organisation.

Læs også: Storkommune, nej tak: - Du kommer for langt væk fra borgerne

Langt til politikerne

En ting er de økonomiske aspekter ved en sammenlægning, men, som Roger Buch understreger, handler alt ikke om økonomien. En anden dimension er afstanden til politikerne.

- Pointen er meget den, at hvis man er lille og fattig og har det svært, har man dog den fordel, at man bestemmer selv. Det er ens egne politikere, der bestemmer. Hvis man slår sig sammen med naboen, er det også nogle politikere, der bor rigtig langt væk, som måske aldrig kommer der, hvor nogle af borgerne bor, fortæller Roger Buch.

- Kan man forstille sig, at der om få år kun vil være kandidater til ét byråd på stemmesedlen?